Biodiversitet og naturnær skovdrift

Størstedelen af de danske skove er dyrkede produktionsskove, hvor målet først og fremmest er at producere træ. Den dygtige skovdyrker formår at få omsat det kulstof, som træerne binder i fotosyntesen, til salgbare kvalitetsprodukter. Det har som i andre dyrkede systemer betydelig indflydelse på skovens andre organismer og dermed for biodiversiteten.

Der er stigende efterspørgsel efter træ som erstatning for fossile brændstoffer, stål, beton, plastprodukter m.v. Men traditionelle, ensartede nåletræsplantager er sårbare overfor insektangreb, storme og tørke, som forventes at blive hyppigere med klimaforandringerne. Fordi der ofte kun er én træart og intensiv dyrkning, udfordrer den type skov også biodiversiteten. Det kræver derfor en ændring af den måde man driver skoven på, og naturnær skovdrift er en af de skovdyrkningsmetoder, man kan gå over til. I skovsprog kaldes det konvertering.

MERE VIDEN: Vil du vide mere om forskellige skove? Se artiklen Typer af skov i Danmark 

Traditionel skovdrift og naturnær skovdrift

I den traditionelle skovdrift er skoven typisk delt op i mindre arealer, hvor træerne ofte er samme art og er lige gamle. Man fælder træerne på én gang, når de har nået en vis alder og kvalitet.

Naturnær skovdrift er en anden måde at drive skoven på, hvor man stadig producerer træ, men hvor man har flere træarter, flere aldre og man fælder aldrig alle træer på en gang. Alene det, at man dyrker skoven med flere forskellige arter, giver mere diversitet. Man lader gamle træer stå, for at skoven kan forynge sig selv - dvs. man planter ikke nye, men lader gamle træer kaste frø, som bliver til nye træer i skoven. De er typisk levested for en mangfoldighed af insekter, mikroorganismer, svampe og dyr. Desuden bruger man ikke dræning og jordbearbejdning i naturnære skove, som man gør i traditionel skovdyrkning.

Øget biodiversiteten når skovdriften konverteres

Naturnær skovdrift har længe været betragtet som et dyrkningssystem, der potentielt har en gavnlig effekt på biodiversiteten og ser ud til at forbedre andre økosystemtjenester, som fx CO₂-lagring. Næsten halvdelen af Danmarks skovareal er nåleskov, derfor udgør konvertering af de skove til naturnær skovdrift et væsentligt potentiale for at øge biodiversiteten i Danmark. Tilsvarende er der et potentiale i skovrejsning, altså etablering af helt ny skov, efter naturnære principper.

Forskere er i gang med at undersøge mere systematisk om en skov, der drives efter naturnære principper, også giver mere biodiversitet. Tesen er, at der kommer flere arter og mere diversitet, når man efterligner naturen i skovdyrkningen. 

FÅ RESULTATER I INDBAKKEN: Hvis du vil følge med i resultater fra LIFE4Forest kan du abonnere på LIFE 4Forests nyhedsbrev 

Hvordan måler man biodiversitet?

Diversitet

Diversitet betyder forskelligartethed. Biodiversitet oversættes ofte til artsmangfoldighed eller biologisk mangfoldighed.

Biodiversitet

Alt levende på jorden er en del af biodiversiteten, herunder både organismer som eksempelvis planter, dyr og bakterier, men også gener og hele økosystemer er biodiversitet.

Begrebet biodiversitet dækker den brede mangfoldighed af liv i alle jordens naturtyper og levesteder. For eksempel kan der på et levested som gammel skov, leve mange forskellige arter side om side. Her findes både insekter, pattedyr, fugle, planter, svampe og bakterier, der udfylder hver deres rolle i økosystemet. 

Skoven er et økosystem. Et økosystem kan også være en eng, en hede, en sø eller en sump. I alle disse økosystemer findes en mangfoldighed af meget forskellige organismer, som tilsammen udgør økosystemets biodiversitet.

MERE VIDEN: Vil du læse med om hvad biodiversitet er, har Miljøministeriet skrevet en artikel som forklarer begrebet. 

Biodiversitet i skov

Som en del af LIFE 4Forest projektet bliver der udviklet værktøjer til at måle biodiversiteten i skoven. Man opstiller, det forskerne kalder, en måleprotokol. Det er et dokument, hvor man beskriver reglerne for, hvad man måler, og hvordan man måler.  Det kan fx være hvilke artsgrupper man måler på, hvordan man foretager målingerne, hvor lang tid en insektfælde skal stå, på hvilken årstid man måler etc.

En protokol for indsamling af biodiversitet er stort set færdigudviklet i LIFE 4Forest. Der måler man 7 emner: 

• Jordboende leddyr
• Flyvende og hvilende insekter
• Bestøvere - bier og svirrefluer
• Fugle og flagermus
• Nedbrydende organismer og svampe
• Planter, mosser og lav
• Jord-DNA (dyr og svampe) 
  

Det er forskere på Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning, Københavns Universitet, der skriver protokollen. De bruger fx faldfælder til at måle, hvor mange jordboende leddyr, der er i området.

Flyvende insekter måler man med fangenet, der 38 cm diameter. Forskerne stiller sig midt på prøvearealet og svinger nettet i 10 minutter.

Reference skov

Forskerne måler på skove parvis: En del drives traditionelt og en anden del konverteres til naturnær skovdrift. På den måde kan man måle hvilken forskel, der er i biodiversitet.

MERE VIDEN: LIFE 4Forest har en artikel om, hvordan man måler biodiversitet.

Fotosyntese som grundlag for skovens biodiversitet

Træerne i skoven omdanner som alle andre planter vand og kuldioxid til sukker og ilt ved hjælp af sollys. Fotosyntese danner grundlag for næsten alt liv her på jorden, og også i skoven.

Træer bruger fotosyntesen til at danne kulhydrater som f.eks. glukose og cellulose. Cellulose og lignin er strukturstoffer, som gør det muligt for dem at vokse i højden.  Men store dele af det kulstof, træerne optager, ender som fødegrundlag for skovens øvrige arter.

Græsningsfødekæde

Nogle arter “græsser” dvs. lever direkte af de levende planter. Det gælder bladlus, meldug, galhveps. Andre arter lever af frugter, nødder og bær, fx spætter og egern. Selv om kun få af disse arter græsser på planternes blade eller nåle, siger man om dem, at de tilhører en ’græsningsfødekæde’, fordi fødegrundlaget består af levende planter.

En anden fødekæde tager udgangspunkt i døde plantedele, herunder løv, nåle og døde småkviste og de mægtige træstammer, der kan falde i en storm.

Nedbryderfødekæde

Nedbryderfødekæden starter typisk med mikroorganismer og svampe, som danner enzymer, der er i stand til at nedbryde cellulose og andre strukturstoffer. Svampe og mikroorganismer baner vej for insekter og andre smådyr, som nu kan leve af træet. Nogle æder svampenes mycelier, mens andre er rovdyr eller æder bakterier, som spiller en vigtig rolle i nedbrydningsprocessen på muldbund.

Mikrohabitater

Naturlige skove, især i de sene udviklingsfaser, er karakteriseret ved store mængder af dødt ved (den hårde masse i stammer og grene) og en høj tæthed af gamle træer med mange små levesteder (mikrohabitater). Disse elementer mangler ofte eller er sjældne i de dyrkede skove, selv i skove med naturnær skovdrift. 

Men en stor del af skovenes biodiversitet er netop stærkt afhængig af sådanne elementer.

Det gælder især de egentlige nedbrydende arter, som lever i og af dødt ved. Mikrohabitater på træer anses ligeledes for at have vigtige stoffer og strukturer for en stor del af biodiversiteten i skovene.

Bevarelse af både eksisterende og fremtidige mikrohabitater på træer er derfor vigtig, hvis man vil tage hensyn til biodiversiteten i skoven.

Efterlader man flere store gamle træer (evighedstræer) og dødt ved på træer og øger man opmærksomheden på mikrohabitater, vil det kunne bidrage til at opretholde og øge biodiversiteten, også i dyrkede skove.

Bestemmelse af mikrohabitater

I forbindelse med studierne af naturnær skovdrift har Det Europæiske Skovforskningsinstitut, EFI, udgivet et katalog som er udviklet til træningsøvelser på de såkaldte martelloskoper (se også www.integrateplus.org).

Martelloskoperne bruges til at lære at forvalte et stykke skov og indsamling af ny viden om bl.a. skovdyrkning og biodiversitet. Kataloget over mikrohabitater, bruges til at vurdere, hvad det betyder for biodiversiteten.

Download: Katalog over mikrohabitater.

Martelloskoper - studér skoven på et lille areal

Martelloskoper giver en meget detaljeret viden om et stykke skov, og det giver mulighed for at skabe nye erkendelser om måden at dyrke skoven på.

Martelloskoper er arealer på typisk 1 ha af skoven, hvor alle træers højde og diameter registreres sammen med en række andre parametre som fx. træart, priser og indikatorer på biodiversitet. Alle data lægges i et program, der gør det muligt at simulere, at man fælder udvalgte træer eller udpeger evighedstræer. Man kan så fx vurdere værdien af at fælde træet eller lade det stå.

I Danmark har vi 4 martelloskoper og det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning IGN som har skabt dem.

Hvad er et martelloskop?

I 1 ha af skoven er alle træer nummererede med et lille metalskilt, kortlagt, målt og scoret med hensyn til træets værdi og dets indhold af mikrohabitater. Man har altså et stykke skov, hvor man kender hele den stående vedmasse, værdien af træet og har et mål for den potentielle biodiversitetsværdi af træerne.

Hvad er træet værd?

Den økonomiske værdi er en vurdering af, hvad det enkelte træ kan bruges til - Det kalder man i fagsprog for aflægningen, som er de forskellige kvaliteter træet opdeles i.

Det er typisk

• energitræ
• emballagetræ
• industritræ
• korttømmer 
• langtømmer

Energitræ bruges til produktion af varme og elektricitet. Emballagetræ er typisk til træpaller eller kasser til transport. Industritræ går fx til papir, papirmasse eller fremstilling af spånplader og fiberplader. Korttømmer bruges i produktion af mindre træprodukter, mens langtømmer bruges til konstruktioner, bjælker, stolper og sågar broer.

Tømmer inddeles i forskellige kvaliteter A, B, C og D, hvor A er den bedste kvalitet og derfor dyrest.

MERE VIDEN: Skovdyrkerne har skrevet en artikel om: Hvornår træet skal skoves og dermed hvordan, man får mest mulig gevinst.

Biodiversitetsværdien målt på mikrohabitater

Biodiversitetsværdien scores ud fra en registrering af mikrohabitater på træet. Det kan fx være huller eller skader på træet, heksekoste og svampe. Sjældne mikrohabitater, som tager lang tid at udvikle, scorer højere end mere almindelige mikrohabitater. Mikrohabitaterne er defineret i kataloget.

Samlet i en app som alle kan bruge gratis

Informationerne om hvert martelloskop er lagt i et program og gjort tilgængelige digitalt.  Informationerne kan downloades fra Integrate+ og lægges på alle mobiltelefoner eller NotePads med Android-styresystem.

Så med en tablet eller smartphone, kan man simulere forskellige tyndninger - træer der fældes - ude i skoven og se konsekvenserne i form af udhugget mængde, forventet økonomisk værdi og tab af mikro-habitater.

MERE INFO: Læs mere om martelloskoperne og hvordan de kom til Danmark. 

Arter i skoven

Flere træarter i den naturnære skov

I naturnær drift planter man oftest flere forskellige træarter. Det gør skoven mindre sårbar overfor klimaforandringer som storme og tørke. Hvis en træart bliver svækket, kan en anden tage over.

I den ideelle, naturnært drevne skov har man også mange forskellige aldre. Der er altså større diversitet i den naturnær drevne skov, end der er i en traditionelt drevet skov

MERE VIDEN: Læs om definition af skov og hvilke typer af skov og skovdyrkning, der findes i Danmark.

Certificering giver plads til gamle og døde træer

Hvis skovejeren vælger at certificere skoven, stilles der krav til meget andet end træarter, og det giver større biodiversitet. Når en skov bliver certificeret, får skovejeren papir på, at driften lever op til særlige standarder for bæredygtig skovdrift, og at der tages bestemte hensyn til natur, miljø og sociale forhold. Herunder, at man kan følge, hvor træet kommer fra, hele vejen fra skoven til forbrugeren.

Det udstedte papir, "certifikatet", er garanti for, at træet kommer fra en skov, der er drevet efter den respektive certificeringsordnings krav.

Kravene til skovdriften kan f.eks. være:

• Fremme af naturnær skovdrift
• Beskyttelse af områder med særlig høj naturværdi
• Sikring af gamle træer og dødt ved i skoven
• Hensyn til fortidsminder
• Minimering af evt. miljømæssige belastninger
• Regler for anvendelse af gødning og sprøjtemidler

MERE INFO: Læs mere om de to certificeringssystemer PEFC og FSC 

• • Naturstyrelsen certificering af bæredygtig skovdrift
  • PEFC
  • FSC

Certificeret træ giver højere salgspriser

De fleste danske savværker giver et certificeringstillæg for træ fra certificerede ejendomme. Tillægget er på op til 50 kr/m3 (2023) og går til skovejeren. Tillægget betaler typisk for omkostningerne ved en certificering på en ejendom med regelmæssig hugst af træer.

Der er mange holdninger til, hvordan skovejere skal drive deres skove. Samfund og forbrugere stiller krav til, hvordan skovens produkter er dyrket.  Med en certificering sikrer man, at skoven dyrkes på en måde, som tager hensyn til andet end at producere træ.

MERE INFO: Læs mere om hvordan en skov certificeres.