Hvad er naturnær skovdrift

Hvad er naturnær skovdrift?

Naturnær skovdrift er en måde at dyrke skoven på, der sikrer, at man får en mere varieret og stabil skov til gavn for både biodiversitet, landskabelige forhold, en divers træproduktion og meget mere. Den naturnære skovdrift bygger på principperne om naturlig selvforyngelse, mange træarter i forskellige aldre inden for et mindre areal. Desuden anvendes der ikke dræning og jordbearbejdning i naturnære skove.

Langsigtet mål

Før man kan tage stilling til, hvordan den enkelte bevoksning skal behandles i fremtiden, er det vigtigt, man har et langsigtet mål for, hvad det er for en skov, der skal skabes. I den naturnære skovdrift arbejdes der med skovudviklingstyper i forhold til at omlægge de enkelte bevoksninger i retning af det langsigtede mål.

 

Naturnær skovdrift i LIFE4forest - kort fortalt

Med reference til bæredygtighed er det målet for den naturnære skovdrift at levere følgende til samfundet:

  • Tømmer og andre skov-produkter
  • Beskyttelse af jord og vand
  • Reduktion af klimaforandringer ved effektiv fangst og cirkulering af kulstof
  • Rekreative, sociale og kulturelle aspekter
  • Bevarelse af økosystemer og deres tilhørende biodiversitet

Skovdriftsystemer kan rangeres efter, hvor indgribende driften er, dvs. efter karakteren af de forskellige driftsaktiviteter nemlig: træartsvalg, jordbearbejdning, ukrudtsbekæmpelse, plantning, udrensning, tynding eller skovning. Metodevalget har indflydelse på skovøkosystemets struktur og funktion inkl. jordens frugtbarhed, biodiversiteten i jorden såvel som over jorden, kulstofopsamlingen, modstandskraften overfor klimaændringer, storm, brand m.v..

Naturnær skovdrift som på engelsk kaldes ´Close-to-nature forest management' el. 'ecologically sound forestry' eller 'continuous cover forestry' karakteriseres ved en mindre indgribende skovdrift, der beror på en efterligning af naturens egne processer, og den rettes mod at minimere risikoen i produktionen. Systemet har karaktér af en langsigtet plan pga. træers lange livsforløb.

I praksis indebærer det følgende:

  • Der bruges træarter som er enten hjemmehørende eller gennem en lang periode har vist sig tilpassede til voksestedet.
  • Der forynges ved naturlig tilsåning fra eksisterende træer på arealet dog suppleret med plantning, hvis ønskede træarter mangler.
  • Målet med udrensning (prækommerciel tynding) er at styre artssammensætningen i den kommende trægeneration samt at sikre produktion af kvalitetstræ.
  • Der bruges måldiameter-hugst i overetagen og der hugges ved en relativt høj diameter, hvilket øger mængden af kulstof fanget og lagret i skoven såvel som i det høstede træ.
  • Skovklimaet bevares i videst muligt omfang, dvs. renafdrifter undgås el. foretages kun på beskedne arealer, hvor de kan være nødvendige i en konverteringsfase.
  • Der gødskes og sprøjtes ikke. I specifikke tilfælde kan gødskning med mineraler være en fordel, og i nogle tilfælde bør skoven modtage aske fra biomasse-baserede varmeanlæg for at sikre recirkulering.
  • Maskinoperationer sker således, at jordbunden skånes.
  • Der skal snarest etableres fler-etagerede bevoksninger med flere træarter og aldre.
  • Der inddrages på skovniveau andre øko-systemtjenester, hvor det er relevant. Med skovniveau tænkes på den samlede skov, i modsætning til de enkelte bevoksninger. Bevoksninger defineres som mindre enheder (ofte 0,5-10 ha store) karakteriseret af ensartet træarts-sammensætning, alder, højde, struktur.
  • Driften skal, hvor det er relevant, tilgodese flere økosystem-tjenester.
  • Naturnær skovdrift forudsætter at bestandsniveauerne af vildtarterne ikke er kunstigt høje.