Eksempler på skovrejsning til naturnært skovbrug

Ny rapport om modeller for skovrejsning til naturnær skovdrift.

Eksisterende og ny viden

Hele LIFE4Forest projektet  fokuserer på at samle eksisterende og ny viden om naturnær skovdrift med nåletræ i centrum. Det er bl.a. gjort i et baseline studie og nu også en samling af modeller til skovrejsning, som etableres med henblik på en fremtidig naturnær drift af nåleskov. Det er altså skov som rejses fra bark mark, hvor målet på længere sigt er en nåletræsskov i flere etager med flere arter og aldre i blanding.

>> Læs artiklen: Fra bar mark til naturnær skov.

Rapporten opstiller 4 modeller for skovrejsning til naturnær skovdrift, som tager udgangspunkt i 4 forskellige hovedtræarter.

  • Douglasgran
  • Grandis
  • Ædelgran
  • Skovfyr

>> Download rapporten: Eksempelsamlingen for skovrejsning til  naturnært skovbrug 

Skovens klimaeffekt

Skoven skal have en stor klimaeffekt, dvs. modellerne til skovrejsning, skal sikre en skov med en høj produktion og tilhørende højt kulstofoptag.

Skovrejsning med nåletræ

Rapporten har derfor alene fokus på modeller, der er domineret af etablering af nåletræsskov, men stabiliseret af forskellige træartsblandinger og plantemønstre. 

Skov med mere variation

Fokus i skovrejsningen er dog ikke kun på træproduktion. Skoven skal ud over høj produktion af træ, kunne honorere andre relevante tjenester. Målet med naturnær skovdrift er at skabe en mere varieret skov med mange forskellige funktioner.

>> Læs definitionen på naturnær skovdrift

Skovens multifunktion

Det er en multifunktions skov, der producerer bæredygtige byggematerialer, men også kan bidrage med biodiversitet, biomasse, CO2 binding, rent drikkevand, rekreation, landskabsværdi osv.

Biodiversitet og landskabsværdi

Det kan være skovbryn med indblanding af blomstrende og bærbærende buske til gavn for insekter og fugle, men også for den landskabelig oplevelse. Det kan også være at skabe åbne vandflader, som kan bidrage væsentligt til biodiversiteten.

Rekreation og drikkevand

Motionsstier eller andre anlæg for publikum kan være en mulighed, ligesom skove placeret over områder til drikkevandsindvinding bidrager til at reducere uønsket nedsivning af næringsstoffer eller pesticider til grundvandet.

Klimaeffekt: Forebyggelse af oversvømmelser

Skoven kan også bidrage med en ny form for klima-tjeneste, der er dukket op i de senere år:  afvandingssystemer i byer som afværger oversvømmelse i forbindelse med kraftige regnmængder.

Valg af træarter

Når det langsigtede mål er at etablere naturnær skov på landbrugsjord, er træartsvalget helt afgørende for, om man når i mål.

Træarterne spiller forskellige roller i skovdyrkningssystemet alt efter deres forskellige egenskaber:

  • Skyggetålende evne/krav til lys
  • Træartens stabilitet i ungdommen
  • Træartens ungdomsvækst
  • Evne til at selvforynge sig
  • Langsigtede produktion (både ift. volumen og værdi) og stabilitet.

Ingen træarter har alle de ønskede egenskaber – og det er nødvendigt med hjælpetræarter. Derfor skal træartsvalget, indblandingsprocenterne og blandingsmønstrene være velovervejede.

Hovedtræarter

Helt overordnet er det vigtigt at vælge flere træarter, men ikke alt for mange. Det gør man for at sikre den fremtidige bevoksning en tilstrækkelig robusthed overfor trusler som insektangreb og klimapåvirkninger.

Lokaliteten sætter rammen for hvilke træarter, man skal vælge. De forskellige træarters ungdomsvækst og -stabilitet har betydning for blandingsmønsteret og indblandingsprocenterne.

Douglasgran, grandis, ædelgran og skovfyr

De 4 træarter douglasgran, grandis, ædelgran og skovfyr vurderes at være de 4 mest relevante fremtidige hovedtræarter i naturnær dansk nåletræsproduktion. De vurderes alle at være robuste over for klimaforandringer.

Hjælpetræarter

Rødgran, sitkagran og lærk er fravalgt som hovedtræarter. De indgår dog som væsentlige indblandings- og hjælpetræarter.

Derudover vil der også bruges andre indblandingsarter, primært løvtræ, men også fx thuja.

Løvtræerne regnes generelt som stabile i fremtidens klima i Danmark, om end nogle studier tyder på, at tørrere somre vil kunne blive et problem for bøgen. Thuja regnes for stabil på niveau med douglasgran, om end der ikke er mange studier  i Nordeuropa.

De 4 skovrejsningsmodeller

Rapporten opstiller 4 modeller for skovrejsning til naturnær skovdrift, som tager udgangspunkt i de 4 forskellige hovedtræarter:

Douglasgran

Den fremtidige hovedtræart er douglasgran og med en mindre indblanding af bøg samt en betydelig indblanding af f.eks. rødgran, grandis, sitkagran, ædelgran el. andet.

Lærk kan indgå som hjælpetræart, der udtages indenfor bevoksningens første 30 leveår. I næste generation er der en selvforyngende bevoksning, hvor træartssammensætningen kan reguleres efter den tids ønske.

Eksempel på langsigtet skovudvikling gennem - Douglasgran, rødgran og bøg Illustrationen viser bevoksningen mange år efter skovrejsningen er sket, og skal vise hvordan man gennem årene kan vælge hvilken af de plantede træarter der skal dominere.

Grandis

Den fremtidige hovedtræart er grandis og douglas. Douglasgran skal være en del af kulturmodellen af hensyn til modellens langsigtede egnethed i et naturnært dyrkningssystem. I modellen skal der herudover indblandes bøg  samt andre nåletræsarter f.eks. europæisk lærk, rødgran, ædelgran, thuja el. andet.

I næste generation er der en selvforyngende bevoksning, hvor træartssammensætningen kan reguleres efter den tids ønske.

Eksempel på langsigtet skovudvikling - Grandis/ædelgran med douglas og bøg. Illustrationen viser bevoksningen mange år efter skovrejsningen er sket, og skal vise hvordan man gennem årene kan vælge hvillken af de plantede træarter der skal dominere.

Ædelgran

Den fremtidige hovedtræart er almindelig ædelgran og med en mindre indblanding af bøg samt en betydelig indblanding af rødgran.

Lærk kan på frostudsatte arealer indgå som hjælpetræart, der udtages indenfor bevoksningens første 30 leveår. Skovfyr kan ligeledes indgå som skærm med en mindre andel for variationens og dermed modstandsdygtighedens skyld. I næste generation er der en selvforyngende bevoksning, hvor træartssammensætningen kan reguleres efter den tids ønske.

Skovfyr

Den fremtidige hovedtræart er skovfyr og med en indblanding af f.eks. rødgran, lærk, eg og birk. I næste generation er der en selvforyngende bevoksning, hvor træartssammensætningen kan reguleres efter den tids ønske.

Eksempel på langsigtet skovudvikling - Skovfyr, birk og rødgran.

Blandingsmønstre

I rapporten kan du læse om de forskellige blandingsmønstre i skovrejsning og deres fordele og ulemper.

  • Enkelttrævis blanding
  • Rækkevis blanding
  • Gruppevis blanding
  • Holmevis blanding

Fx er en fordel ved enkelttrævis blanding en mulighed for høj arts- og risikospredning på arealet. Til gengæld er der risiko for, at en af arterne bliver dominerende. En holmevis blanding giver mulighed for at udnytte de enkelte træarters selvopdragende effekt, men rummer også en risiko for huller i bevoksningen, hvis en træart går ud.

Enkelttrævis og gruppevis blanding anbefales

Overordnet set anbefales enkelttrævis- og/eller en gruppevis blanding. Ofte vil en kombination af disse være relevant valg.

>> Download rapporten: Eksempelsamlingen for skovrejsning til naturnært skovbrug

Artiklen er skrevet af Janne Bavnhøj