Hvad ved vi efter 17 års erfaringer med naturnær skovdrift i nåletræsplantager i Danmark og 30 års erfaring i Schlesvig-Holstein?
Det har et såkaldt baseline studium givet et svar på. Nu kan du få det første overblik over de indsamlede erfaringer med konvertering af nåletræsbevoksninger.
”Det er tænkt som inspirationskatalog. Vores håb fra IGN’s side er at rapporten vil give praktikere og skovejere et bedre beslutningsgrundlag, når de forsøger at konvertere forskellige typer nåleskovsplantager til naturnær skovdrift. Det er altså et værk, kan blive inspireret af som forvalter og efterfølgende tilpasse til de helt lokale forhold, som forvalteren jo altid kender bedst” siger rapportens hovedforfatter, Ditlev Reventlow.
Systematisk opsamling af erfaringer
Konvertering af traditionelle nåletræsplantager
Tilbage i 2005 blev handlingsplanen for naturnær skovdrift implementeret i de offentlige skove og brugt som driftsform i nåletræsplantager.
>> Læs definitionen på naturnær skovdrift
Men selvom implementeringen er gennemført flere steder i statsskovene og til en vis grad også i det private skovbrug, manglede der en systematisk opsamling af erfaringer med konvertering af traditionelle nåletræsplantager til skov med mere varieret struktur. Den systematiske opsamling er nu samlet i baseline studiet gennemført af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning - IGN - partner i LIFE4forest.
45 eksempler på konverteringer
Der er udvalgt ca. 45 eksempler på konverteringer af nåletræsplantager ved at spørge skovfogeder i Naturstyrelsen, Hededanmark, Salten Langsø, Sorø Akademi samt Schleswig-Holstein Landesforsten. Der er eksempler på både vellykkede og forfejlede konverteringer, men fælles for dem er, at vi kender hele historikken. Vi ved, hvad der er sket, hvornår. Derfor kan vi bygge fremtidige studier på de erfaringer, der er gjort.
Anvisninger allerede nu
Selvom studiet er baseret på systematisk dataindsamling og også tidligere forskning, er baseline studiet ikke et videnskabeligt arbejde.
“Vi kan godt allerede nu give nogle anvisninger til, hvad vi synes, man skal gøre for at konvertere til naturnær drift. Vi kan styre det nogenlunde, men vi ved også, at der er problemer med at styre træartssammensætningen og nogle steder antallet af træer,” siger Karen Poulsen projektleder for LIFE4forest.
Et studie for skovpraktikere
Rapporten benytter så mange illustrationer som muligt og den er især målrettet skovens praktikere men også skovejere, der vil vide mere om konvertering til naturnær skovdrift i specifikke nåletræsbevoksninger.
Rapporten opdateres løbende
“Den nuværende rapport skal ikke forstås som det endelige slutprodukt (den version kommer i 2028). Men den fungerer som en løbende opsamling på, hvad vi ved omkring konvertering af nåleskovsplantager i dag i LIFE 4Forest regionen. Det er ret unikt, fordi der generelt er lavet meget lidt af den type opsamling – selv når man skeler til udlandet.” siger Ditlev Reventlow.
>> Meld dig til nyhedsbrevet for at få besked om nye resultater
Skov med multifunktioner
Målet med naturnær skovdrift er at skabe en mere varieret skov med mange forskellige funktioner. Det er en multifunktions skov, som ikke kun producerer bæredygtige byggematerialer, men også kan bidrage med biodiversitet, biomasse, CO2 binding, grundvand, rekreation, landskabsværdi osv.
Projektet beskæftiger sig ikke kun med konvertering i eksisterende skove, men også med skovrejsning og hvordan man kan plante sig frem til en skov, der forhåbentlig i næste generation, kan drives som naturnær.
>>Der er lavet eksempelsamling for skovrejsning med høj klimaeffekt i et naturnært skovbrug
Hent anvisninger til konvertering af nåleskov
I baselinestudiet kan man læse om konvertering af disse skovtyper:
- Ung rødgran (25-50 år), dårlig lokalitet
- Ung omorikagran (30-50 år), dårlig lokalitet.
- Ældre rødgran (mest 50-80 år), intakt, forholdsvis stabil, dårlig lokalitet
- Ældre rødgran (>50 år) med huller/destabiliseret, dårlig lokalitet
- Rødgran, god lokalitet
- Ældre sitkagran (>50 år)
- Douglasgran (hovedsageligt >50 år)
- Ældre lærk (> 50 år)
- Blandet ældre skovfyr og rødgran (> 50 år)
- Blandet ældre sitkagran og lærk (>50 år)
- Andre blandede gamle nåletræsplantager (>50 år)
- Bevoksninger med tæt ensartet nåletræsforyngelse
- Bjergfyr
- Udvokset nobilis og nordmannsgran bevoksninger
Eksempler på konvertering
Konvertering af rødgran til naturnær skovdrift er den største opgave i konvertering af danske nåleskovsplantager.
Gamle rødgranplantager
Derfor er majoriteten af de bevoksninger, man har undersøgt i baseline studiet, også bevoksninger af ældre rødgran. Typisk er det store plantagearealer dækket af rødgran i monokultur fra 1930-1970 og de bevoksninger har med stigende alder et godt potentiale for konvertering.
Manualen deler de ældre rødgranbevoksninger op i mere eller mindre intakte bevoksninger og bevoksninger, der begynder at blive destabiliseret med storm- og barkbillehuller. I praksis vil de to bevoksningstyper dog overlappe hinanden.
Ældre rødgran, intakt, forholdsvis stabil, dårlig lokalitet
Et eksempel på rapportens anvisninger til konvertering er ældre rødgran bevoksninger med (mest 50-80 år), intakt, forholdsvis stabil, dårlig lokalitet.
Målet med konverteringen er især at bringe nye arter ind under det stadig mere eller mindre intakte kronelag. Den næste generation etableres under skærm af den gamle skov, der gradvis høstes over en periode på 20-30 år baseret på måldiameterhugst.
Man efterlader et antal frøtræer for at sikre en stabil frøforsyning. Den næste generation vil bestå af en selvsået blandet nåletræsbevoksning af originale arter, men inklusive den ønskede art introduceret i den model, der her anbefales
Arealet eller andelen af nye arter vil afhænge af foryngelsesmetoden, men målet er at have en stor procentdel af nåletræer herunder af længelevende arter som douglas, grandis, ædelgran og på de ringere jorder skovfyr.
Hvilke træer erstatter rødgran?
De umiddelbart mest intuitive arter at introducere under skærm er skyggetolerante arter som bøg, grandis og ædelgran. En art som Douglasgran er mindre tilpasset til at blive introducere i intakte bevoksninger under skærm, da dens indførelse kræver en ret kraftig reduktion i skærmtæthed (grundfladen bør ikke være over 20 m2 /ha).
Douglasgran er mere intuitiv at introducere i den anden type af ældre rødgran bevoksninger som allerede er begyndt at blive noget hullede. Ædelgran er omvendt tricky, fordi den efterstræbes så meget af vildt og er så frostfølsom. Derfor er bøg og grandis de mest oplagte arter at indføre i denne situation (medmindre jordbunden er meget dårligt). Disse to arter bør introduceres i grupper, pga. der stadig er usikkerhed om, hvordan de to arter udvikler sig i mere ensartet blanding med hinanden.
| År | Beskrivelse af intervention |
| 0 | Første forberedende udtynding. Tynding fra oven (dvs. de højeste træer fældes) samt af piskere, som kan ødelægge andre træer. Tag ca. 20 % af volumen ud. |
3-4 | Anden forberedende udtynding. Hugst beskrevet som under "år 0". |
6-7 | Tredje og sidste forberedende hugst før plantning. Hugst ca. 30 % af volumen fra oven. Tynding omkring de dybest kronede træer. Som forventes at være sunde og derfor langtidsholdbare. |
8-9 | Et til to år efter sidste forberedende fældning foretages der hulboring og beplantning. Bor IKKE for tæt på de større "ankerrødder" på skærmtræerne. |
11-13 | Første overstander hugst efter plantning. Hugst af ca. 25 % af volumen fra oven, for at hjælpe de mest stabile overstandere og underplantningen. |
15-18 | Anden overstander hugst efter plantning. Hugst af ca. 30 % af volumen fra oven for at hjælpe de mest stabile overstandere og plantningen. |
21-24 | Tredje overstander hugst efter plantning. Hugst af 30-40 % af volument fra oven, for at hjælpe de mest stabile overstandere og plantningen. |
28-32 | Sidste overstander hugst. Fjern 80-90% af det resterende volumen og lad de resterende træer stå til naturligt forfald. |
>> Download rapporten (123 sider dansk)
Kom med på ekskursion
Der er planer om at invitere til skovfaglig ekskursion i første halvdel af 2023, hvor man vil vise eksempler på konverteringer til naturnær skovdrift.
Viden om naturnær skovdrift og skovdrift generelt
Hvis man ikke har erfaring og viden om skovdyrkning, kan disse bøger være et godt sted at starte:
“Naturnær Skovdrift” af J. Bo Larsen
“Skovdyrkning i Praksis” af Andres Bergstedt
“Skoven og dens dyrkning” af H. A. Henriksen.