Danskernes friluftsliv under lup
Det er Institut for Geovidenskab og Naturforvaltnings, Ditlev Reventlow der i samarbejde med Professor emeritus Frank Søndergaard Jensen har fået et spørgsmål med i en national friluftslivsundersøgelse, som har kortlagt vores friluftsliv i skovene siden 70’erne.
Nu er de første resultater klar baseret på ca. 2500 besvarelser, og de viser, at danskerne vurderer en ung granplantage højt, når plantagen er under konvertering til det naturnære skovsystem. Undersøgelsen viser også, at det ikke gælder på samme måde for ældre granbevoksninger under konvertering.
Fra friluftslivsundersøgelserne ved vi, at skoven er et vigtigt rekreativt rum, ligesom den offentlige mening spiller en rolle i, hvordan skove forvaltes.
Hvilke skovbilleder kan vi bedst lide?
Konvertering til naturnær skovdrift ændrer skovbilledet til flere etager, mere blandet skov, selvforyngelse m.m. Hvordan vi ser på det, ved vi nu mere om.
Deltagerne blev bedt om at rangere 8 fotografier efter hvilket, de foretrækker eller mere præcist:
Hvilket skov-miljø foretrækker du som skovgæst? Nedenfor er vist 8 fotografier af forskellige skov-miljøer. Du bedes placere dem i rækkefølge - fra det du foretrækker mest til det du foretrækker mindst.
Vi kan bedst lide store træer
Undersøgelsen bekræfter tidligere studier i, at skovgæster foretrækker ældre bevoksninger og store træer.
LIFE 4Forest har fokus på dyrkning af nåleskov efter naturnære principper, derfor er alle 8 fotografier af scener for skovdrift med nåletræ. Forskerne har taget foto af nåleskov i forskellige aldre og forskellige stadier fra plantagedrift til det færdige naturnære skovsystem.
Ung skov - med eller uden spor af konvertering
To af fotografierne er fra en 44 årig bevoksning, hvor den ene var 27 år da konverteringen begyndte og den anden fortsatte som plantagedrift. Træerne er nu 20 meter høje.
Det mest tydelige resultat i hele undersøgelsen er foto 1 og 2: Deltagerne vurderer den unge bevoksning under konvertering højere (foto 2) end den unge bevoksning der ikke konverteres (foto 1). Foto 2 er også det foto, som får flest placeringer i top 3 af 8.
Hvornår betaler det sig at konvertere?
Set med skovdyrkerens øjne, så er det generelt dyrere at lysstille yngre bevoksninger for at kunne indplante bøg, fordi de bevoksninger endnu ikke er modne til hugst. Men ser man med publikums øjne, giver det værdi at konvertere unge bevoksninger. Så det kunne give mening at prioritere konvertering af unge bevoksninger f.eks. i bynære bevoksninger, eller andre bevoksninger, hvor der er stort publikumsaktivitet. Specielt bevoksninger som i øvrigt er svækket, fordi de er skrællet af hjortevildt, har huller fra billeangreb eller lign.
Ældre skov - i fem stadier
Der var 5 fotografier fra en ældre granskov på 107 år. Konvertering begyndte da bevoksningen var 89 år og træerne er nu 25 meter høje.
Her er resultatet noget anderledes, for danskerne vurderer ikke konsekvent bevoksninger under konvertering bedre end plantageskov, som ved den unge bevoksning.
Noget tyder på, at en underetage af nål generelt ikke bidrager positivt til den rekreative oplevelse, hverken som selvforyngelse eller tyndet selvforyngelse.
Til gengæld er det tydeligt, at den ældre bevoksning vurderes mere positivt end den yngre.
Naturlig foryngelse scorer lavere end plantage
Det klassiske plantage-billede uden underskov (foto 3) vurderer danskerne højere end hvor skovbunden er dækket af selvforyngede nåletræer (foto 4).
Sammenligner man bevoksninger med selvforyngelse - foto 4 og 5 - så foretrækker befolkningen, at der er tyndet ud i de selvforyngede graner (foto 5) fremfor den bevoksning, hvor der er ikke er tyndet i underskoven (foto 4). Her er det fotografier af selvforynget rødgran, der et tyndet.
I det naturnære system planter man typisk nye stabile nåletræsarter såsom douglasgran eller grandis, og der må man nok antage, at vurderingen er den samme som i den tyndede rødgran underetage. Vil man vinde folkets gunst, ser det altså ud til, at konverteringen skal forvaltes omhyggeligt.
Når underskoven er bøg
Ser man på foto 6 og 7, hvor forskellen er underplantning af bøg i grupper og bøg spredt under skærm, så får foto 6 med plantning under skærm lidt bedre vurdering, end hvor der er tale om grupper.
Et interessant resultat er, at underplantning med bøg i ældre bevoksninger ikke giver bedre vurdering (foto 3 af den ældre granplantage uden konvertering vurderes faktisk lidt højere end foto 6 med gruppevis foryngelse), mens indplantning af løvtræer i unge nåletræsbevoksninger (foto 2) giver væsentlig bedre vurdering. Det understøtter, at vi foretrækker mange store træer.
Den færdige naturnære skov
Et billede af fremtidens skov
De to fotografier, der får de bedste vurderinger er foto 8, som er et eksempel på det færdige naturnære system (næstbedste vurdering) og foto 2 af den unge bevoksning under konvertering (bedste vurdering).
Rødgranerne på fotografiet af det færdige naturnære system er 147 år gamle, mens de tilbageværende bøge er 182 år. Systemet er altså væsentligt ældre end foto 3-7 af den gamle plantage/konvertering.
Fotografiet er manipuleret, så der er lidt mere nåletræselvforyngelse, end der var i det fotograferede skovlandskab. Det er vigtigt at understrege, at dette foto skal ses som et eksempel på, hvordan vores fremtidige naturnære systemer kunne komme til at se ud.
Indikator for synet på naturnær skov
Studiet her kan ikke sige noget sikkert om danskernes præferencer for de endelige naturnære systemer, men resultatet indikerer, at folk rangerer det endelige naturnære dyrkningssystem ret højt i tilfælde, hvor der efterlades en del store træer i overetagen over langt tid.
Undersøgelsen har givet en god indikator for, hvordan skovgæsterne kommer til at tage imod det syn, der møder dem i granbevoksninger under konvertering.
Om undersøgelsen
I Danmark ved vi en del om, hvordan og hvor meget vi bruger skovene til friluftsliv - og hvilke ønsker vi har til skovenes udformning. Forskere har siden 1976 spurgt danskerne om deres skovvaner og de nationale friluftslivsundersøgelser er gennemført i 1970’erne i 1990’erne, i 0’erne og nu igen i 20’erne.
De viser bl.a. at skovene er danskernes mest foretrukne scene for naturbesøg, derfor er det også relevant at undersøge, hvad vi synes om det, vi ser.
Denne undersøgelse er sendt til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 15 år. Besvarelserne er vægtet, så udsagnene er repræsentative ift. bl.a køn, alder, region og uddannelse.
Få kommende resultater i indbakken
Dette er første resultat af undersøgelsen. Der er en videnskabelig artikel på vej på dette studie og flere analyser af data, som vi også formidler her på kanalen.
>> Abonner på nyheder fra LIFE 4Forest.
Hvis du vil modtage resultaterne af hele den nye nationale friluftslivsundersøgelse, skal du følge med her Publikationer fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning – Københavns Universitet
Se evt. mere om friluftslivsundersøgelser ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning her: