LIFE 4forest har sendt en flok studerende i skoven for at bore prøver ud af de træer, som er skærmstillet. Formålet er at samle materiale, der kan give svar på, hvordan træerne vokser. Det har bogstavligste forstand været forskning, der slår gnister, for boringerne er så krævende, at alle boremaskiner slår gnister, når de bruges efterfølgende. Der er dog lykkes at tage ca. 1000 boreprøver, som nu skal analyseres.
Årringsbredden er kilden til viden
I denne del af LIFE 4forest er der udvalgt en række nåletræsbevoksninger, som er konverteret til naturnær skovdrift eller i proces med at konvertere. I et antal træer borer man prøver ud og måler årringsbredden, for at kende træets vækst.
Årringsbredden i konverterede bevoksninger sammenlignes med referencebevoksninger i nærheden, der er drevet som normal plantagedrift i nåleskov.
Vokser skærmtræerne hurtigere?
Man ser altså på tilvæksten i bevoksningerne, ved at analysere årringsbredden. Tesen er, at når træerne i skærmen får mere lys, så vokser de også mere og hurtigere. Det skal analyser nu vise og målet er at udvikle modeller, der kan forudsige den tilvækst, træerne får med skærmstillingen.
Konvertering af nåleskov
Vi ved en del om skærmstilling og tilvækst i løvtræsbevoksninger, men viden i nåletræ er begrænset, og det skal boreprøverne være med til at lave om på. Dette studie ser kun på konvertering af nåletræsbevokninger til naturnær skovdrift.
Omlægningen af driftsformen skaber ændringer i bevoksningens struktur og sammensætning af arter. Effekterne af den ændring giver LIFE 4forest forskellige bud på: både økonomisk, biologisk og altså i dette studium i tilvækstens forandring.
Godt beslutningsgrundlag for skovejere
Det er Ditlev Otto Juel Reventlow, fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på KU, der leder forskningen og hans drøm er at skabe nye modeller:
“Jeg drømmer om, at vi kan skabe et godt beslutningsgrundlag for dem, der skal konvertere rødgranbevoksninger i forskellige aldre, især ældre skov. Det er meget motiverende, at vi nu måler i så stor skala. Det giver håb om, at vi kan bygge modeller, der kan sige noget om, hvordan bevoksninger behandles bedst og sætte tal på, hvor meget skærmtræer rent faktisk vokser” siger Ditlev Reventlow.
Forsøgets design
Der har allerede været en del konverteringer og målinger af, hvordan skoven udvikler sig i konvertering til naturnær skovdrift, herunder tilvækst, som kan læses i artiklen: "Hvad ved vi om naturnær skovdrift i dag?"
Derfor kender man allerede gode og dårlige eksempler på konvertering af nåleskov. LIFE 4forest har dog indtil videre primært fokuseret på, om den nye foryngelse lykkes i konverteringer. Nu er turen kommet til skærmene. Skærmene er afgørende for økonomien i en konvertering, og derfor meget relevant at få belyst.
5 skove udvalgt
Der er udvalgt 5 skove og prøverne er taget i plantager på Klosterheden, Feldborg, Gludsted/St. Hjøllund, Addit Skov (Salten Langsø) og Rold Skov. Bortset fra Rold Skov og Addit Skov er det altså hedeplantager, der er valgt. Det skyldes, at det specielt er på heden de ensartede nåletræsplantager ligger og det den type bevoksninger, man er interesseret i, bliver mere forskelligartet.
Monokulturer er gode til forsøgsdesign
Ensartetheden gør det også nemmere at lave et godt forsøgsdesign. De store ensartede bevoksninger giver mulighed for, at en del af en bevoksning bliver konverteret, mens resten af bevoksningen fortsat drives som nåletræsplantage - man har altså det perfekte sammenligningsgrundlag.
Martelloskoper gør os klogere på tilvæksten
Rold Skov og Addit Skov er udvalgt fordi, det er her martelloskoperne ligger, som repræsenterer bevoksninger, der allerede er ret langt i konverteringsprocessen. Det giver en mulighed for at blive klogere på vækstdynamikkerne i mere uensaldret skov.
Det handler om en douglasgran domineret skov i Rold Skov og en grandis domineret skov på Addit Skov. Rold Skov og Addit Skov repræsenterer med andre ord ikke deciderede konverteringer, men kan i stedet gøre os klogere på tilvæksten i de mere modne naturnære skovbilleder.
Hvilke bevoksninger måles?
De bevoksninger, som blev brugt til manualen for naturnær skovdrift, indgår også i dette boreprøvestudie for at supplere med viden om økonomien i konverteringer. LIFE 4forest har derudover 4 martelloskoper som er 1 ha af skoven, hvor alle træer måles.
Hvordan udvælger man træerne?
En del af bevoksningerne, som indgår i hele LIFE 4forest projektet, blev allerede identificeret og målt i 2020. Praktikanterne fra HedeDanmark, Naturstyrelsen og Salten Langsø, der blev sendt i felten for at bore prøver, havde derfor gps koordinater at gå efter for at finde træerne igen.
Man måler det største og det mindste på fladen og for at sikre tilfældighed udpeges de resterende 8 træer på areal af 15 m radius efter princippet vist i figuren.
Der tages 2 prøver af 10 træer af alle de arter, som står i skovens overetage. Dermed får man også viden om, hvordan de forskellige træarter klarer sig. I martelloskoperne, hvor alle træer er kortlagt, måles op til 25 træer per art. Martelloskoperne giver nye dimensioner i forskningen ved at have så mange detaljer på et lille areal.
Forskning slår gnister
Prøvetagningen har i bogstavligste forstand slået gnister. Modstanden i træerne er så stor at alle boremaskiner, som blev brugt til prøveindsamlingen, efterfølgende slår gnister når de bruges. Det skal også tilføjes, at det viste setup nok ikke ville fungere til løvtræer, fordi de simpelthen er for hårde. Her skal man have et særligt højt moment.
Skrevet af Janne Bavnhøj