For en ejer af en nåleskov drevet som klassisk plantage er det væsentlig at vide, om det kan betale sig at konvertere. Det har der hersket tvivl om, og den tvivl undersøger LIFE 4Forest nu i et projekt, som fokuserer på udbyttet og økonomien i naturnær skovdrift.
>> Læs mere om Life4Forest her
Hvad kan sælges?
Skovningsmaskiner samler data på 10 forsøgsarealer og det giver detaljeret viden om, hvilke dimensioner træet har, når man hugger skoven efter naturnære principper. Hvad kan sælges og hvilke sortimenter kommer ud; tømmer, kassetræ, papirtræ osv.?
Målet er at vise forskellen på økonomien i hugstindgreb ved traditionel nåleskovsdrift og ved den nye naturnære driftsform og analysere gennemsnitsindtægterne pr. m3 skovet træ – så vidt muligt over en trægeneration. Det belyser man ved at indsamle data fra en række bevoksninger i forskellige aldre og i forskellige stadier af konverteringen til naturnær drift.
Man tager træerne fra toppen
I den klassiske plantagedrift hugger man løbende de små og mindre træer (og de dårlige træer) for at fremme de større og gerne ensartede træer, der til sidst fældes – alle på én gang. Altså bevoksningens mål er at renafdrive, så man kan starte forfra.
Hugst efter måldiameter
I naturnær skovdrift hugger man løbende de træer, som har nået deres såkaldte måldiameter – dvs. de er store nok til, at de ikke længere har maksimal værditilvækst. Dette resulterer i en hugst af de store træer (og dårlige træer) – kaldet hugst ”fra toppen” for at fremme en varig, varieret og stabil skov. Den renafdrives aldrig, men kan høstes løbende, fordi de små træer, som efterlades, løbende bliver større.
Denne hugstform har i princippet to klare konsekvenser:
- Dimensionerne af det huggede træ over tid er større (og dermed bedre betalt) end i den traditionelle hugst.
- Da der ikke sigtes mod en ensartet slutbevoksning, bevarer eller øger man diameter-spredningen mellem træerne i den tilbageværende bevoksning. Ved de næste hugster, kan der altså igen være træer, som når måldiameteren og dermed er klar til hugst.
Mindre udgifter til plantning
I den ideelle naturnære skovdrift hugger man således kun fra toppen. Den lysbrønd, der opstår efter fældning, giver lys til ny vækst og selvforyngelse af bevoksningen. Derfor sparer man plantning af nye træer, og der skal ikke tyndes ud i små træer, som i klassisk plantagedrift. I mange tilfælde vil man dog plante træer ind for at supplere med nye træarter, der kan skabe stabilitet og diversitet. Det kan fx være douglasgran og grandis til træproduktion eller bøg og andre løvtræer for at forbedre stabiliteten i en rødgran bevoksning.
>> Læs også “Hvad ved vi om konvertering til naturnær skovdrift i nåleskov i dag?“
Jævn likviditet
Det er forventningen, at man med denne hugstform får en mere stabil økonomi i form af mere jævn likviditet, fordi hugst hvert 3-5 år af store effekter giver indtægter løbende – i princippet i al evighed. Erfaringer fra Tyskland peger allerede i den retning.
Træer i forskellige aldre
Med naturnær skovdrift bliver aldersspredningen stor. Træerne helt i toppen kaldes for herskende træer. En væsentlig andel af dem lader man stå i en skærm, fordi de skaber stabilitet i bevoksningen og sikrer frøproduktion til selvforyngelsen. Man fælder i stedet de såkaldte mellem og med-herskende træ.
Helt nyt job for maskinføreren
I Rold Skov har man de sidste 10 år givet maskinførerne en ny instruks for denne hugst: tag ca. 5 % af stamtallet. Fæld blandt de store træer, som har måldiameteren. Fæld syge træer men efterlad en række store træer med stor krone. Der skal være ca. 50 store træer pr. ha. med store kroner tilbage. De sikrer stabilitet i storme og de kaster frø som kilde til selvforyngelse. Maskinføreren skal i stedet vide hvilke træer, der er mellem- og medherskende og plukke i dem.
Her er tre eksempler på hugst fra toppen, hvor en række store træer efterlades som skærm. Feldborg Nørreskov. Foto: Jens Peter Clausen, Skovfoged i Naturstyrelsen.
Det betyder, at jobbet for maskinføreren bliver mere komplekst. Der er ikke længere træ på rækker, der skal ikke fjernes småt træ i bunden, og der skal analyseres på, hvilke træer der skal fældes.
Skovningsmaskiner skaber grundlaget
Forsøget dækker foreløbig 10 bevoksninger i Feldborg Nørreskov. I dem har Skov- og Landskabsingeniørpraktikant hos Naturstyrelsen Himmerland, Nanna Karoline V. Frank, været ude med kluppen og måle diameter og højde inden skovning.
Når der derefter skoves, henter skovningsmaskinen præcise data om fx. træart, sortimentsudfald (hvilke produkter bliver træet skåret op til), dimension, tid og sted for hvert eneste træ. Dermed kan vi også analysere, hvor stor en del af vedmassen, der er taget ud af bevoksningen, og hvad der kan sælges ved at sammenligne diameter og længde med klupningen
Ved at indsamle og analysere på disse data fra en række bevoksninger i forskellige aldre som alle er under konvertering til naturnær drift, er det målet at kunne beskrive de udbytter i både vedmasse og penge, man kan forvente fra sin skov, hvis man kaster sig ud i at lægge om. Med andre ord, får skovejere en mulighed for at vurdere om en konvertering kan være attraktiv for dem – også med hensyn til økonomien.
Kulturændring på vej
“Når vi vil lave naturnær skovdrift skal vi som skovbrugere ændre blikket på skoven”, siger Bendt Egede Andersen, som leder forsøget og er en del af LIFE 4Forests styregruppe. Han forudser en kulturændring i dyrkningen af nåleskov.
“Vi skal i højere grad se os som forvaltere af et vedvarende økosystem, som vi kan høste fra, end alene som træproducenter. For mig giver naturnær dyrkning mening på alle tangenter: både biologisk og økonomisk. Vi skaber mere variation, mindre sårbarhed og vi sikrer mod katastrofer, som tidligere har lagt skove ned. Hvis vi også kan vise, at økonomien kan måle sig med traditionel plantagedrift, så er der gode argumenter for at konvertere.”
Hele LIFE 4Forest projektet afsluttes i 2028, hvor resultaterne fra dette forsøg også opgøres.
Skrevet af Janne Bavnhøj