Naturnær skovdrift har længe været betragtet som en potentielt gavnlig praksis for at øge biodiversiteten og forbedre økosystemtjenester, som fx CO2-lagring. Med næsten halvdelen af Danmarks skovareal dækket af nåleskov udgør konvertering af disse til naturnær skovdrift et væsentligt potentiale for at øge den nationale biodiversitet. Tilsvarende er der et potentiale i skovrejsning efter naturnære principper.
Trods årtiers opmærksomhed på naturnær skovdrift er vores viden om dens specifikke bidrag til biodiversitet stadig begrænset. Det kommer to projekter: LIFE 4Forest og INNO4EST til at lave om på.
Fakta: Protokol
En måleprotokol er den måleprocedure, som forskere bruger til at måle biodiversitet på et udvalgt område. Det kan fx være hvilke artsgrupper måler man på, hvordan man foretager målingerne, hvor lang tid en fælde skal stå, på hvilken årstid måler man etc.
Fakta: Indikator-variable
Indikatorvariable er data, som kan sige noget om den potentielle biodiversitet på et areal. Det er variable som let kan måles og som er let tilgængelige. De kan altså bruges til at forudsige potentiel biodiversitet.
Et typisk eksempel er mængden af store døde træer – dødt ved - i skoven. Andre eksempler er forekomsten af særlige insekter og planter.
Undertiden bruges også udtrykket ”proxy-variable” for indikator-variable
Første skridt mod udvikling af protokoller
En af de 9 aktioner i LIFE 4Forest, retter sig netop mod måling af naturnær skovdrifts effekter specielt på CO2-lager og biodiversitet.
>> Læs mere om aktionen for CO2 lager og biodiversitet
Standardiseret metode for biodiversitet
LIFE 4Forest tager de første skridt mod udvikling af protokoller for at måle biodiversitet i skov. I samarbejde med forskningsprojektet INNO4EST, udvikler forskerne i denne aktion indikator-variable baseret på feltmålinger. De kan forudsige potentiel biodiversitet, og ambitionen er, at de indikator-variable, man kommer frem til, simpelt og effektivt kan implementeres af skovejere.
Formålet med udviklingen af indikator-variable er at skabe en standardiseret og sammenlignelig metode, som skovejere kan anvende til at få et udtryk for biodiversitet i skoven og overvåge dens udvikling over tid.
Viden om virkningerne af skovrejsning
Formålet med projektet INNO4EST er at identificere de vigtigste virkninger skovrejsning har på fire udvalgte økosystemtjenester samt trade-offs og synergier mellem tjenesterne. De fire økosystemtjenester som projektet undersøger er:
- Kulstofbinding
- Biodiversitet
- Tilbageholdelse af næringsstoffer
- Rekreation
For at kunne udarbejde de endelige indikator-variable, vil forskere begynde at indsamle data på en række udvalgte caseområder samt udnytte tilgængelig remote sensing data. Baseret på de data udvælger forskerne operationelle parametre, som inkluderes i de endelige indikator-variable for biodiversitet. Disse valideres efterfølgende på faktiske skovrejsningsprojekter.
Værdifuldt samarbejde mellem LIFE 4Forest og INNO4EST
De to projekter overlapper emnemæssigt da begge undersøger biodiversitet i naturnær skov. INNO4EST undersøger blandt andet skovrejsninger med nåletræ, LIFE 4Forest undersøger konvertering af nåleskov til naturnær drift, men også naturnær skovrejsning domineret af nåletræ.
Desuden fungerer flere af LIFE 4Forest skovrejsningsarealer som case-områder i INNO4EST. Dette samarbejde mellem LIFE 4Forest og INNO4EST repræsenterer altså en værdifuld indsats for at forstå og forbedre biodiversiteten i danske nåleskove gennem naturnær skovdrift.
LIFE 4Forest godt i gang med dataindsamling for konvertering
I LIFE 4Forest gennemføres et omfattende dataindsamlingsprogram med ca. 200 bevoksninger, der repræsenterer forskellige nåletræsarter. Ditlev Reventlow, står for programmet, som fokuserer på konvertering af eksisterende bevoksninger til naturnær drift.
Biodiversitet i konvertering til naturnær drift
I ca. 200 bevoksninger indsamler man bredt set data, som knytter sig til biodiversitet, herunder dødt ved, strukturel variation og jordbundsforhold, store træer og lign. Der er således i projektet blevet identificeret en række vigtige indikator-variable, som forventes at have stor indflydelse på biodiversitet og som indsamles på alle målebevoksninger.
Planen er desuden også at prøve at bruge remote sensing, som betyder, at man undersøger et områdes fysiske karakteristika på afstand - fx vha. satellitter.
I 26 bevoksninger går man meget mere detaljeret til værks. Det er primært bevoksninger, der er udlagt til langsigtede forsøg, som måles over de næste 50-100 år.
Når der var behov for andre kategorier af bevoksninger, som ikke var repræsenteret i de langsigtede forsøg, er der brugt konverteringer, som kun måles over kortere tid. Disse bevoksninger er nemlig inddelt i kategorierne rødgran, andet europæisk nåletræ og oversøisk nåletræ (primært sitkagran).
De 26 bevoksninger, både kortsigtede og langsigtede udgøres af to bevokning i par: en bevoksning som konverteres og en bevoksning, som ikke konverteres - altså en fortsat nåletræsplantage - derfor ca. 13 af hver.
En protokol for indsamling af biodiversitet er stort set færdigudviklet. Indtil videre er jordprøver fra de 26 bevoksninger indsamlet i 2023 for at lave eDNA-analyser. I sommeren 2024 følges op med omfattende indsamling af biodiversitets data, der dækker
- Insekter
- Fugle
- Flagermus
- Svampe
- Planter
- Mosser
- Jorddyr
- Mikroorganismer
Studerende undersøger biodiversitet
Derudover har Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning IGN flere studerende, som måler biodiversitet på "baseline bevoksninger". Det er bevoksninger som blev konverteret længe før LIFE 4Forest startede ofte i forbindelse med stormen i 2005 eller 2013. Baseline bevoksninger sammenlignes også med bevoksninger, som ikke er konverteret.
>> Læs også: Baseline studiet for naturnær skovdrift
Et biologispeciale fra 2023 viste, at løbebillediversiteten reduceres på grund af skovmiljøforstyrrelser i de områder hvor man direkte har foretaget konvertering reduceredes, dvs. i de områder, hvor man havde indplantet bøg. Forskerne mangler endnu at belyse, de rumlige og tidsmæssige effekter af den måling.
Derudover har en BSc-studerende undersøgt, hvad der sker med jordbunden i en konvertering og dens indirekte påvirkning af biodiversitet. Undersøgelsen viste at man indtil videre ikke kan se nogen effekter på forholdet mellem kulstof og kvælstof - CN forholdet - hvilket tyder på at jordbundændringer tager længere tid om at indtræffe, når der indplantes bøg i nåleskovsplantager.
Derudover kommer flere andre studerende til at arbejde med biodiversitet på disse baseline bevoksninger i løbet af foråret/sommer 2024, både ift. i hvor høj grad remote sensing og det indledende bud på praksisnære indikator variable kan bruges til at forudsige biodiversitet.
INNO4EST - identificering af indikator-
variable for biodiversitet
Afprøvet feltmetoder
Partnerne i INNO4EST mødtes i september for at tage det første skridt mod udarbejdelse af protokollen. Biodiversitetseksperter fra KU og AU samledes til en feltworkshop for at koordinere målemetoder og drøfte udvælgelsen af parametre til måling af biodiversitet. Her blev der bl.a. udforsket og afprøvet feltmetoder til at fange insekter og udføre eDNA-analyser af insekter og svampe baseret på jordprøver.
Big data skal kvalificere metoderne
I øjeblikket er forskere på KU og projektpartnere ved DHI GRAS A/S i gang med at analysere bevoksninger med remote sensing metoder. Det giver et grundlag for mere specifikke feltmålinger. Forskerne har adgang til både kort- og satellitdata på bevoksningerne, og med dem kan de fx analysere, hvor der er vådområder og hvilken variation, der er i en bevoksning m.m.
Med de data har man et godt grundlag for at tage gummistøvlerne på og gå ud i terrænet for at måle mere specifikt. INNO4EST arbejder altså også med indikator-variable ift. forudsigelsen af biodiversitet. Metoderne for feltmålinger inkluderer blandt andet klupning, højdemåling, dødt ved, og omfatter dataindsamling om insekter, jord og planter. Det betyder at man måler:
- Hvor mange store træer der er pr ha
- Hvor mange bevoksningslag der er
- Hvor meget dødt ved der er over en vis diameter
Man kan måske tænke at store træer ikke umiddelbart er relevant for et skovrejsningsprojekt, men INNO4EST undersøger ikke kun unge skovrejsninger. Projektet undersøger også skovrejsninger, som er op til 70 år gamle, hvor der altså kan være store træer på arealet.
Faktiske biodiversitetsmålinger
Der indsamles data for forskellige organismegrupper som fx arthropoder (insekter) og karplanter, som fx bregner og padderok.
Dette suppleres af jordprøver til eDNA analyser og registreringer af skovens struktur og måling af diverse biodiversitets proxyer (fx. dødt ved, heterogenitet, hydrologi, skader, aldersspænd, artssammensætning, bevoksningstæthed osv.). Målinger minder altså en del om de biodiversitetsmålinger som foretages i LIFE 4Forest.
Hvornår ser vi den færdige protokol for biodiversitet i skovrejsning?
På spørgsmålet om hvornår vi ser de endelige indikator-variable for biodiversitet i skovrejsninger, svarer Mathilde Østergaard: “Det kan vi ikke sætte et specifikt tidspunkt på endnu”. Biodiversitetsdata indsamles over forår/sommer sæsonen i 2024 og dataanalysen vil formentlig være færdig i starten af 2025. Derefter ligger grundlaget for udvælgelsen af de endelige indikator-variable klar og udarbejdelsen kan begynde.
Skrevet af Jane Bavnhøj