“Et dårligt resultat, er jo også et resultat. Hvis ikke man prøver noget, bliver man ikke klogere.”
Ordene er Per Lorenzens. Han er skovfoged hos Naturstyrelsen Sønderjylland, som har lagt skov til forsøg med maskiner, der potentielt kan gøre naturnær skovdrift mere rentabel og forbedre arbejdsmiljøet for skovarbejderen.
Målet med naturnær skovdrift er at skabe en blanding af sunde og stærke træarter med forskellige aldre.
>> Læs også artiklen: Tyskerne viser vejen til naturnær skovdrift
Hvordan kommer man dertil, når udgangspunktet er en ensaldrende tæt rødgran monokultur? Deltagerne blev præsenteret for forsøg med konvertering af en rødgranbevoksning fra 1971, og reflektionerne kan du se i denne film.
Maskinen er en fjernstyret Pfanzelt med et prototype planteaggregat. Den laver først et bælte, hvorefter to spader går ned og laver et hul på størrelse med en skotøjsæske, hvor planten sættes.
Testkørslen viser, at maskinen i første kørsel har det svært. Både når den skal knuse og når man sammenligner økonomien med en person, der planter. Men den efterfølgende diskussion viste også, at der er potentiale.
Med mere erfaring kan det lykkes
”Resultatet har helt klart gjort os klogere, og vi tror på, at med mere erfaring, kan det lykkes. Vi forstærker plantemaskinen, så vi kan knuse/plante i én arbejdsgang.” siger Per Lorenzen.
Når folkene lærer maskinen at kende, kan hastigheden øges. Nogle foreslog at teste kun at plante og ikke knuse.
Plantning er hårdt for kroppen, og maskinerne kan uden tvivl erstatte eller lette det manuelle arbejde for skovarbejderen.
>> Læs også Konvertering til naturnær skovdrift kræver omtanke - og de rigtige maskiner.
Det koster noget at konvertere til naturnær skovdrift
Et andet forsøg i Bommerlund Plantage er en bevoksning, hvor rødgran har forynget sig selv massivt.
Hvordan “rydder man op” i det skovfolk kalder et karsebed, og sikrer at skoven over tid bliver en blanding af træarter og et mix af aldre? Her tester projektet først og fremmest, hvordan man reducerer antallet af stammer, så nogle træer får et forspring.
I filmen her gennemgår Per Lorenzen forsøget og Ditlev Rewentlov præsentere de første resultater fra de data, der er samlet ind før og efter oprydningen.
På længere sigt kan disse udvalgte træer være forløbere for en konvertering under skærm, hvor andre mere stabile træarter som douglas og grandis kan indplantes. Men det tager tid og når man er skovdyrker er tålmodighed et must!
Fire parceller – fire tilgange
For at sammenligne metoder blev forsøgsarealet opdelt i fire parceller:
- Traditionel manuel udrensning (buskrydder/motorsav)
- Maskinel udrensning med skovningsmaskine Silvatec Slejpner og Braeke aggregat
- Let maskine - Jacrac - med et simpelt, buskrydderlignende aggregat
- Kontrolparcel uden indgreb
I de første resultater, ser det ud til at Silvatec maskinen med Braeke hoved gør det mest effektivt.
Men der er mange ubekendte, som skal undersøges fremover, bl.a. hvordan det ser ud, når maskinførerne har rutine i at føre maskinerne. Et andet aspekt er arbejdsmiljøet: Det er hårdt arbejde for en skovarbejder at rydde i en så tæt bevoksning, og derfor kan brug af maskinerne lette skovarbejdet.
Et forsøg – ikke en facitliste
Demonstrationen viste netop værdien af at afprøve metoder i praksis – også når de ikke lykkes.
Vejen mod en mere naturnær og varieret skov er ikke lineær. Den består af forsøg, justeringer og løbende diskussioner om, hvad der virker – både i skoven og i regnskabet.
- - - - - - - - - - - - - - - - - -
Maskinudvalget består af Jesper Gerstrøm, Christian Skovsbøl Ramsgaard, Kasper Arendt Andersen, Simon Russell og Per Lorenzen.