LIFE 4Forests tyske partner Schleswig-Holsteinische Landesforsten har praktiseret naturnær skovdrift siden slut 1980'erne, og den erfaring delte de ud af på en workshop i LIFE projektet en smuk dag i starten af maj. Der blev talt om drift og foryngelse af stabile træarter, styring af lys og skygge i forhold til selvforyngelser, tyndinger, kultur- og plantningsteknikker, vildtforvaltning og ikke mindst evnen til at være på forkant.
Overraskelserne stod i kø
“Jeg satte forventningerne lavt til skovens kvaliteter, da vi forberedte turen, og jeg hørte, at ekskursionerne gik til en skov, som i forhold til jordbund kan sammenlignes med midt- og vestjyske plantager, og klimamæssigt til klitplantagerne langs Vestkysten. Men jeg skal love for at overraskelserne stod i kø. Jeg følte mig hensat til at stå i Rold Skov, da jeg så flere af bevoksningerne. 40 meter knejsende høje graner er jo i en dansk kontekst nærmest et lille mirakel”, siger Ole Hyttel, projektleder for LIFE 4Forest. Man mærker entusiasmen tydeligt, da projektleder for LIFE4Forest Ole Hyttel, fortæller om oplevelsen i Schleswigs største skov: Langenberg.
Foto Ole Hyttel.
Vitaminindsprøjtning for erkendelser om den naturnære drift
Alle partnere i LIFE 4Forest var med, da Jörn-Hinrich Frank & Jens-Birger Bosse tog de 25 deltagerne med i skoven, som har været drevet efter naturnære principper i mere end 40 år. Og meget tyder på, at opfattelse af, hvad der kan lade sig gøre i den naturnære drift, har fået en vitaminindsprøjtning efter turen hos den tyske partner.
Hvordan skaber Landesforsten det naturnære skovsystem?
Voranbau - altid på forkant
Den tyske partner arbejder bl.a. efter et princip, de kalder “Voranbau”, som direkte oversat betyder “før dyrkning”. Det betyder bl.a., at de stræber efter altid at være på forkant i forhold til kommende katastrofer som stormfald, tørke og dermed reducere tab af vedvarende skovdække. Med andre ord bidrage til at opretholde et gunstigt og fugtigt skovklima.
I de gamle bevoksninger tager skovforvalterne systematisk initiativer, der skal sikre den naturnære foryngelse. Det gør man typisk med selvforyngelser, og sjældnere ved at plante stabile træarter ind.
En anden vigtig faktor er, at alle medarbejdere (skovfoged og skovarbejdere) kender de naturnære principper, og det bærende princip om at favorisere de stabile træarter i grupper. Forvalterne holder også et skarpt øje med bestanden af hjortevildt. Bestanden skydes langt ned, og det sker over en længere periode, end vi gør det i en dansk kontekst.
Hvad gør de?
Nogle af de erfaringer der blev høstet fra Schleswig-Holsteinische Landesforsten skovforvaltning var:
- Man har fokus på at producere træ af højeste kvalitet
- Træer af samme træart skal forvaltes i små grupper
- Små træer og toppe fra tyndinger skal efterlades i skoven
- Tynding: 1. indgreb sker med buskrydder
- Tynding: 2. indgreb sker ved sankning
- 15-20 % af træarterne i en bevoksning er løvtræer
- Anvendelse af dækrodsplanter er stigende
- Begrænset jordbearbejdning er tilstrækkelig
- De har et mål om at regulere til max.1 rådyr pr. 100 ha skov
Fokus på produktion af kvalitetstræ
Hos Schleswig-Holsteinische Landesforsten har man for længst erfaret, at kvalitetstræ kan produceres på andre måder end i det traditionelle skovbrugs monokultursystem. Blandingen af træarter gør dyrkningen fleksibel. Hvis et træ eller træart klarer sig dårligt, kan andre tage over.
På det skovdistrikt LIFE 4Forest besøgte, er det et mål, at ca. 15-20 % af træarterne er løvtræer - typisk bøg - for at sikre et økologisk og stabiliserende element. Det giver samtidig mulighed for at producere kvalitets gavntræ af løvtræerne, dog er den del mest udpræget på de bedste jorder i den sydøstlige del af skovdistriktet.
Grupperinger skal sikre sundhed og kvalitet
Tyskerne bruger gruppering af en træart som en vigtig forudsætning for at producere gavntræ. Ved at samle træarterne i grupper, får man den rigtige oprensning, og man reducerer risikoen for at forskellige træarter “slider og ødelægger” hinanden.
For at undgå snetryk skal ex. douglasgran sættes ud på den dobbelte afstand (2 x 2 m) sammenlignet med bøg. Princippet om grupper med samme art er dog ikke mere fastlåst end, at man tåler andre træarter i grupperne. Men forvalterne stræber altid efter, at der er en klar dominans af den ønskede træart.
Grupperne skabes efter princippet 20/40/60 forstået som 20x20m / 40x40m / 60x60m, alt afhængig af, hvordan skoven har udviklet sig, og er der lys nok til stede i forhold til, hvad de enkelte træarter har behov for.
Plantning som optimerer rodudvikling
I den naturnære skovdrift i Langenberg sker hovedparten af foryngelsen ved selvforyngelse. Ca. 20 - 25 % af bevoksningerne har dog fortsat behov for hjælp til konvertering mod det naturnære i form af indplantning af grupper med stabile nåletræer og en mindre andel løvtræer. Den tyske partner har gode erfaringer med at plante containerplanter og demonstrerede, hvordan det gøres i praksis.
Ingen maskiner mellem stiksporene
Der er krav om, at jordbehandling ikke må ske direkte inde på arealet, og derfor er der udviklet teknikker, hvor maskinerne kører på stiksporene og herfra rækker ind i bevoksningen, og laver en let jordbehandling mellem stiksporene.
Plantning med dækrodsplanter
Man anvender ofte en gravemaskine, som fra stiksporene trækker riller ned til mineraljorden, og som det fremgår af billedet herunder, borer man i rillen med et lille elektrisk bor. Dækrodsplanten placeres i hullet, og den dækkes kun med jord helt uden at trampe den til. Det sikrer en optimal rodudvikling både i dybde og bredde. Dækplanterne har også den fordel, at de kan plantes det meste af året, hvor kun højsommeren er begrænsende for aktiviteten.
Skovdistriktet har stort fokus på at optimere rodudviklingen. Man har en del dårlige erfaringer med barrodsplanter plantet med spade. Det kan medføre rod-deformationer og deraf følgende dårlig trivsel. Der plantes fortsat barrodsplanter om vinteren, men med stor fokus på at undgå rod-deformationer.
En almindelig boremaskine og et speciallavet bor er det værktøj, man bruger til plantningen. Simon Russell demonstrerer plantebor til dækrodsplanter. Foto Ole Hyttel
Ingen flisproduktion - toppene efterlades i skoven
I en dansk skov vil den første tynding ofte blive til flis. I den tyske statskovsforvaltning er flisproduktion ikke aktuel, og man har i stedet sat sankning i system, så det udgør en indtægt i et ellers udgiftskrævende indgreb. Træ mindre end 7 cm i diameter skal nemlig efterlades i skovbunden.
Inden sankere sættes ind, kan der være behov for en stamtalsreduktion og sikre plads til de stabile fremtidssikrede træarter som primært er ædelgran, men også douglasgran, grandis, lærk, skovfyr, bøg og eg. Denne tyndning sker typisk og mest omkostningseffektivt med buskrydder og rutinerede skovarbejdere.
Sankningen går i gang, når det er muligt at lave brænde. Træerne og arealet udpeges, inden sankeren går i gang. Dermed er der også en betydelig større forvaltningsopgave i at sælge sankekort og servicere sankere, end vi i dag er vant til i Danmark.
Vildtforvaltningen er vildere
En lav hjortevildt bestand er ifølge skovdistriktet meget afgørende for, om det lykkes at drive naturnær skov. Tyskerne har virkelig taget “hjorten ved hornene” og systematiseret og prioriteret jagten, så skoven har en god chance for at udvikle sig naturnært med et minimum af bid- og skrælleskader på de træer, der skal fungere som bestandstræer.
Rabat for at skyde nok
Målet for skovdistriktet er max. 1 stykke råvildt på 100 ha. Er der flere end det, vil det i en tysk sammenhæng udgøre en barriere for den naturnære skovdrift. I Danmark er der normalt 5 - 10 rådyr per 100 ha skov.
Vi har tidligere skrevet om jagtforvaltning i artiklen “Kan man jage for lidt” og på workshoppen fortalte værterne, at jagtlejerne får rabat, når de skyder det, de skal ifølge kvoten. Projektet har i øvrigt ud over regulering også fokus på andre beskyttende tiltag, se artiklen "metoder til at mindske vildtskader"
Anstandsjagt
De fleste hjortedyr på skovdistriktet bliver nedlagt på anstandsjagt fra tårne. Det er en krævende opgave at vente på og nedlægge de “rigtige” dyr. Tommelfingerreglen er, at der skal 15 ture til pr. nedlagt vildt, så det kræver også en god indsats for at opfylde kvoten. En dygtig skytte præsterede dog i sidste sæson på ca. 2000 ha at nedlægge 163 stk. hjortevildt på anstand.
Længere jagttider
Jagttiderne er betydelig længere i Tyskland med tidlig efterårsjagt og forårsjagt. Fokus er at reducere "produktionsapparatet", dvs. at skyde lam, råer, kalve, hinder og de unge handyr - og det er jagttiderne designet til at opfylde.
Det begyndte allerede i 1878
Han vidste sikkert ikke, at det var naturnær skovdrift, men da Provinzialforstdirektør Carl Emeis i 1878 fik opgaven med at etablere skov i det skovfattige nordvestlige hjørne af Schleswig-Holstein, blev han en slags pioner for det naturnære skovbrug. Han skabte nærmest ideelle betingelser for et skovsystem med de stabile og sunde træarter, som i dag indgår i den naturnære skovdrift.
Jorden er næringsfattig og svarer vel til magre lokaliteter som man finder i hede- og klitplantager i Danmark, og det troede man typisk dengang var svært at dyrke skov på. Emeis plantede alligevel en rig blanding af træarter - som bøg, eg, skovfyr, grandis, ædelgran, douglasgran. Og det har vist sig at være en klog strategi. Der er stadig rester tilbage af de nu ca.145 år gamle træer, og bevoksningerne er i stand til at levere selvsåninger på det meste af arealet.
Emeis var uddannet forstkandidat fra Landbohøjskolen i København i 1856, og hans fodaftryk ses også i Sønderjylland, hvor han bl.a. stod for anlæggelsen af de meget fremsynede blandingskulturer med løvtræer og ædelgran i Kelstrup Plantage ved Bov og i Brøns Skov.
De tyske statsskove drives i dag efter naturnære principper
I dag har Tysklands statsskove prioriteret den naturnære drift. Fælles for de offentligt ejede skove i samtlige tyske delstater er, at man op gennem 1990'erne siden har omlagt al driften til naturnær skovdrift.