Kan man jage for lidt?

Hvis du spørger den tyske partner i LIFE 4forest, så kan man jage for lidt set fra en skovdyrkers synspunkt.

Hvis du spørger den tyske partner i LIFE 4forest, så kan man jage for lidt set fra en skovdyrkers synspunkt. Vildtbestandene i dag er mange steder så store, at de laver omfattende skader på skovene. De spiser små planter, når skoven skal forynges og de skræller ældre træer, som gør dem ustabile i storm og koster mange penge i ødelagt træ.

Så hvis du spørger den tyske partner i det EU-støttede LIFE 4forest projekt - de Slesvig-Holstenske statsskove - så kan man meget let jage for lidt. Særligt når man som dem forvalter skoven efter naturnære principper, hvor mange forskellige træarter blandet mellem hinanden skal kunne forynge sig naturligt.

Balance mellem skovdyrkning og jagt

Så hvordan skal jagten forvaltes så jægeren hjælper skovdyrkeren, når man vil dyrke skoven efter naturnære principper. Hvilke metoder kan holde vildtet væk fra de nye planter, og hvad betyder den naturnære driftsform for vildtbestanden?

Det kommer der et bud på fra LIFE 4Forest projektet, hvor en af aktiviteterne er: Håndtering af vildt og metode til vildtskademonitering.

>> Læs også: Metoder til at mindske vildtskader.

Et eksempel på bevoksning hvor mange træer er gået ud efter omfattende skrælleskader. Foto: Janne Bavnhøj

Kendt udfordring i andre lande

I vores nabolande er jagten på hjortevildt ikke fri som i Danmark. Myndighederne udsteder licenser og det kan kræve store samlede jagtområder bare for at få licens til afskydning af en mindre hjorteart som råvildt. 

I de Slesvig-holstenske statsskove (SHLF) registrerer man hvert 3. år systematisk omfanget af båd bidskader (små nye planter) og skrælleskader (store træer). Baseret på resultatet tildeler kommunen et antal stykker hjortevildt, der kan skydes. Er skaderne store, får man en større kvote til afskydning.

Vildtet er et generelt problem for skovdyrkere

Jagten er en vigtig brik i skovdyrkningen, fordi hjortevildtets appetit på små skovtræer gør det svært at styre sammensætningen af skovens træarter i den retning, man ønsker.

Bidskader gør det svært at indføre de træarter man gerne vil fremme og skrælning giver ustabile bevoksninger. Skrælleskaderne giver adgang for svampe og det tilhørende råd kan gå langt op i stammerne, som knækker selv i mindre storme. Det ses både i løv- og nåleskov, men er mest udtalt i nåleskov. 

Et typisk eksempel på skader efter skrælning, der skaber råd og svækker træet, så det knækker. Foto: Naturstyrelsen.

Erfaringer er ikke bare danske. I Tyskland og Letland er det tiltagende svært at etablere skov pga. hjortevildt. I Sverige har man udfordringer med elgen, der skader fx skovfyr og birk. Alle steder viser statistikkerne øgede bestande af hjortevildt.

Vildtet spiser den naturnære skov

I den naturnære måde at drive skov er et af hovedtemaerne netop at styrke skovens tilpasningsevne ved at stræbe mod blandingsskove og skovstrukturer med flere etager. For at opnå dette skal der indføres andre træarter, som supplerer den naturlige foryngelse og skaber mere mangfoldige skove. For at gøre det, tyndes ud i bevoksningerne (skærmstilling i fagsprog), så bevoksning får lys, og derefter planter man de ønskede træarter under den gamle bevoksning.

>> Læs også Hvad ved vi om konvertering til naturnær skovdrift i nåleskov i dag

Problemet er at hjortevildtet typisk æder de indplantede planter og dermed begrænser muligheden for at indføre de rigtige træarter i den naturnære skovdrift. Det er f.eks. i Danmark vanskeligt at etablere almindelig ædelgran, douglasgran, grandis og eg uden hegn. Er vildttrykket højt, er andre træarter også udsatte.

Når større partier af træer skades, bliver bevoksningen ustabil. Foto: Janne Bavnhøj

Tyskerne stiller krav til hvor meget der skal skydes

En væsentlig del af LIFE 4Forest projektet er at indhente erfaringer med jagt og vildtforvaltning fra den tyske projektpartner, som gennem mange år har forvaltet skovene efter naturnære principper. LIFE 4Forest arbejder sammen med Schleswig-Holsteinische Landesforsten for at bygge videre på de erfaringer, man har gjort sig i Tyskland og gøre os klogere på samspillet mellem jagt og skovbrug.

I de Slesvig-Holstenske statsskove registrerer man hvert 3. år systematisk omfanget af både bidskader (små nye planter) og skrælleskader (store træer). Baseret på resultatet tildeler kommunen et antal stykker hjortevildt, der kan afskydes. Er skaderne store, får man en større kvote til afskydning.

Skyder man ikke denne kvote, risikerer jægeren at blive holdt ansvarlig for skader på omkring liggende skove og marker. Erstatningssummerne er i mange tilfælde større end hvad der betales i jagtleje.

Mange års erfaring har givet tyskerne et mål for, hvor meget vildt der kan være, hvis man også vil drive skov og etablere ny skov efter naturnære principper.

Bøder for at jage for lidt

Hvor jagten lejes ud, er jagtlejekontrakterne indrettet på en sådan måde, at der stilles krav til, hvad der skal skydes, og det er præciseret hvor mange hjorte, hinder, smaldyr, kalve, køn osv., der skal leveres. Kan jagtlejeren ikke nå de krævede afskydningstal, så falder hammeren i form af en bøde.

Det er også sådan, at skader på skovens træer registreres, og er de betydende, er der fastlagt satser for erstatning som jagtlejer skal indbetale til udbedring. Som jagtlejer er man dermed en del af skovdriften.

Tyskerne jager mere effektivt

En af erfaringerne er, at tyskerne jager mere fra hochsitz – skydetårn - og gør rigtig meget ud af, at få disse placeret optimalt. Man jager typisk mange flere ad gangen og på et større areal. Det giver flere fordele:

  • Jægeren har bedre udkig og bedre skud fra hochsitz
  • Jagten giver et større udbytte fordi, der er flere jægere pr. jagt
  • Forstyrrelsen af vildtet bliver mindre, fordi der jages mindre hyppigt
Jagt fra skydetårne – hochsitz – viser sig effektiv. Foto: Naturstyrelsen

Er naturnær skov bedre for vildtet?

Den naturnære skovdrift tilstræber en multifunktions skov, som ikke kun producerer bæredygtige byggematerialer, men også kan bidrage med biodiversitet, biomasse, CO2 binding, rent grundvand, landskabsværdi, rekreation og en god og sund vildtbestand

Naturnær skovdrift giver et kontinuerligt plantedække i skoven, fordi renafdrifter (dvs., fældning af større flader) kun gennemføres i meget begrænset omfang. Der vil være store områder med tæt selvforyngelse og generelt en skov i flere etager, som giver mere læ og dækning for vildtet og en mere konstant fødekilde i skoven.

Mere skjul og mad for vildtet

Omvendt er åbne flader med græs og urter reduceret i skoven, men de findes ofte rigeligt i landbrugslandet omkring skovene med de mange vintergrønne marker. Fortalerne for naturnær skovdrift har derfor en tese om, at naturnære skove kan rumme større bestande end traditionelt drevne skove. Dels er det forventningen, at der er flere planter i en naturnær skov og dermed mere mad til vildtet. Men det er også en skov, der kan give vildtet mere ro i form af flere skjulesteder.

Det forventer man kan medføre mindre stress blandt vildtet og måske relativt færre bid- og skrælle-skader.

Når etablering af naturnær skov lykkes, producerer den rigeligt føde til vildtet i form af selvforyngelse. Udfordringer for skovdriften opstår når vildttrykket bliver så stort at visse træarter vedvarende holdes nede af vildtet og aldrig får lov at vokse op til den nye skovgeneration. Foto: Janne Bavnhøj

Liberal dansk jagtlov overrasker

Selvom den danske jagtlov er mere liberal end mange af de lande, vi sammenligner os med, så oplever man store vildtbestande og et rigtigt højt niveau af vildtskader i Danmark.  I andre lande er jagten langt mere reguleret og særlig for hjortevildtet styres afskydningen af myndighederne.

Trofæjagt er ikke godt for skovdyrkningen

Trofæjagt løser selvsagt ikke problemet med for store vildtbestande, hinder og kalve skal også reguleres, hvis bestandsstørrelsen skal påvirkes. Svaret på artiklens overskrift ”Kan man jage for lidt” må derfor være, at i forhold til skovdyrkningen kan man bestemt jage for lidt, men det er nok især et problem, at der ikke jages på den optimale måde, både mht. regulering af bestanden men også at effektiviteten i jagten kan forbedres.

Kæden fra jæger til aftager af kød skal på plads

“Det viser, at det er afgørende hvordan jagten drives, og hvilke dyr der afskydes, og der kan vi nok lære noget af vores tyske partner i LIFE4Forest” siger projektleder for LIFE 4forest Karen Poulsen, Naturstyrelsen.

Projektleder Karen Poulsen, Naturstyrelsen ved rødgran med store skrælleskader. Foto: Janne Bavnhøj

Måske er det i den sammenhæng et problem, at mange jægere ikke kan aftage de store mængder kød, som et stk. kronvildt eller dåvildt rummer. Det er derfor væsentligt ved planlægning af jagter, at hele kæden fra jæger til aftager af kød er på plads.

Et bidrag til uddannelse af jægere

For at sikre erfaringsudveksling mellem projektparterne i Danmark og Tyskland er der udviklet et koncept for en 2-dages jagt-workshop ved den tyske partner i Slesvig-Holsten. således at erkendelserne fra projektet kan formidles til jægere og vildtforvaltere.

Hensigten er er at give indsigt i, hvordan man kan drive jagten effektivt, både for jægeren og skovdyrkeren. Planen er at tilbyde denne workshop til nøglepersoner, der kan sprede budskaberne fra LIFE 4Forest projektet i de kommende år.

>> Meld dig til nyhedsbrevet for at få besked om ekskursioner og nye resultater

Skrevet af Janne Bavnhøj