Rødgran er en af de træarter, som man forudser bliver udfordret af klimaforandringer, og den er samtidig en af de mest almindelige nåletræer i de danske skove. Specielt i hedeplantagerne er rødgran plantager i monokultur dominerende. Det er således denne type bevoksninger, der er mest interessant at studere med henblik på at konvertere til naturnær skovdrift.
>> Læs også: Hvad er naturnær skovdrift
Når en rødgran plantage skal konverteres til naturnær drift, fælder man en del af bevoksningen. Man lader større træer stå tilbage som overstandere - skærmtræer - bl.a. for at bevare skovklimaet i hedeplantagernes barske mikroklima. Nogle studier har undersøgt, hvordan underetagen vokser i en sådan situation. Men overetagens vækstbetingelser er stadig nyfalden sne: Vi ved simpelthen ikke, hvordan overetagen vokser når den, efter at have stået tæt i hele sit liv, pludselig får mere lys i en sen alder.
Rødgran er interessant, fordi den har både træk som pionertræ og klimaks-træ. Klimaks-arterne, som fx ædelgran, vil generelt være bedre i stand til at respondere på hugst i en sen alder.
Fordom om at overstandere sætter fart på vækst
Der har længe været en tro på, at rødgran overstandere vil sætte fart på væksten, når de som skærmtræer pludselig får mere lys, noget i stil med at “selv om de ikke vokser mere i højden, kan de stadig vokse mere i drøjden”.
Derfor har IGN's, Ditlev Reventlow undersøgt væksten for rødgran plantager i forskellige aldre. Den korte konklusion på undersøgelserne er:
jo ældre træerne er, når man laver konverteringen,
jo sværere har de ved at forøge deres diameter tilvækst
og i gamle bevoksninger kan de ikke forøge.
Det medfører ved stigende alder et stigende større tab i bevoksningens samlede tilvækst. Populært kan man sige, at ligesom med mennesket stopper med at vokse i højden, så vokser vi i drøjden og med alderen går flere og flere processer i stå.
Solidt datagrundlag over ca. 20 år
Det er to bevoksninger i henholdsvis Klosterheden og Gludsted Plantager, som er cases i studiet. De store ensartede bevoksninger i hedeplantagerne giver mulighed for, at en del af en bevoksning bliver konverteret, mens resten fortsat drives som traditionel nåletræsplantage - man har altså det perfekte sammenligningsgrundlag.
Bevoksning | Alder ved lysstilling (år) | Højde ved lysstilling (m) | Alder ved slutmåling |
Klosterheden | 91 år | 22 m | 109 år |
Gludsted | 61 år | 17 m | 78 år |
Stort datamateriale
Data er indsamlet som en kombination af boreprøver og langsigtet forsøgsdata siden hhv. 2005 og 2000 og der er styr på hugsten i bevoksningerne for at kunne beregne den samlede bevoksningstilvækst. Tilvæksten er sammenlignet for de 100 tykkeste træer pr. ha. (også kaldet de dominante træer), for at kunne sammenligne på tværs af bevoksninger med meget forskelligt stamtal.
I Klosterheden blev en 91 år rødgranbevoksning lysstillet og de 100 tykkeste træer på 7 prøverflader blev målt med boreprøver.
>> Læs også: Boreprøver henter viden om skærmtræer
Gamle træer går i stå
Der var ingen forskel i diametertilvækst på skærmtræerne og træerne i reference bevoksningen i de 18 år, der er gået mellem målingerne. Og den årlige tilvækst i diameter er under ½ cm for begge bevoksninger, så der er ingen vækstgevinst ved at lysstille bevoksningen i den alder.
Når der hugges og efterlades skærmtræer, så falder grundfladen (x-aksen), men der er ikke nogen væsentlig forandring i diameter-tilvæksten på træerne, som man ellers havde en tro på at der skulle være. Klosterheden.
Forskel på grundflade og volumen
Grundflade er det areal træerne fylder på arealet, altså hvis man skar en skive af hvert træ og målte arealet i m2.
Volumen er hele træmassen - altså hvis man fældede alle træer og målte træmassen i m3.
For de fleste er tilvækst i volumen, m3, lettere at forstå og mere relevant end tilvækst i m2. Altså hvor meget mere træ vokser frem. Der viser tallene ikke overraskende, at jo færre træer på arealet, jo mindre volumen tilvækst i bevoksningen (nogle af grundfladerne er forskellige fra den ovenstående graf, da det ikke helt er de samme prøveflader).
De midaldrende bevoksninger reagerer mere
De midaldrende rødgraner viser sig at vokse mere end de gamle træer. I Gludsted bevoksningerne huggede man bevoksningen i 60 års alderen, og der er en tydeligere respons i diameter-tilvækst på skærmstillingen efter 17 år.
Resultaterne viser at lige efter hugsten (64-69 år) er tilvæksten ikke så markant som senere (69-78 år) og det giver god mening at træerne skal bruge nogle år til at udnytte pladsen til at danne større kroner.
Bevoksningstilvæksten falder stadig, men den falder mindre end i bevoksningerne på Klosterheden.
Konklusionen fra de to forsøg er altså: Rødgranen ser altså ikke ud til at kunne respondere på hugst i høj alder.
Forsøgene skaber bedre modeller
Mange skovbrugere bruger værktøjet Vidar til at planlægge skovdriften. Vidar er et PC-baseret modul, der enkelt men fleksibelt kan fremskrive en aktuel skovs tilstand på baggrund af bevoksningsdata.
Kilde: Dansk Skovforening
De nye tal for skærmes tilvækst skal bruges til at skabe en mere præcis modellering af, hvordan forskellige sene indgreb påvirker væksten i rødgran plantagerne. Vidar har som udgangspunkt nogle vanskeligheder ift. at modellere tilvæksten i skærme præcist - specielt hvis det er en meget tynd skærm.
Næste skridt er at undersøge det for andre nåletræsarter specielt Douglasgran, som er meget interessant ift. naturnær skovdrift i vores nåleskovsegne.
>> Følg med i resultaterne: Abonner
Kan det betale sig?
Som skovejer er man selvfølgelig interesseret i de økonomiske aspekter af en konvertering, og næste skridt er beregning af dækningsbidraget. Renafdrift skal sammenlignes med konvertering, for at give nogle bud på, hvordan økonomien ser ud i konvertering af rødgran.
>> Læs også: Kan naturnær skovdrift betale sig?