Hesselvig Enggård er en privatejet jagtejendom hvor kronvildtjagt er i centrum. Skovfoged Thomas Steen Mikkelsen fortæller, at de sidste 10–12 år har de arbejdet for at udviske plantagepræget og udvikle en mere naturlig skovstruktur samtidig med, at ejendommen drives med kronvildtjagt for øje.
Helle Kold Jespersen, projektleder for LIFE 4Forest, deltog i workshoppen, og her kan du læse hende resumé fra dagen som spændte bredt:
👉 Forskning i de konflikter, der følger med voksende bestande af kron- og dåvildt – og 25 års forsøg på at skabe en fælles forvaltningsplan
👉 Erfaringer med naturnær vildtforvaltning, hvor fokus flyttes fra menneskers ønsker til dyrenes adfærd
👉 Nye resultater fra LIFE 4 FOREST-forsøg med at begrænse vildtskader på træer
Skoven skal være mere naturlig
“Rygraden i alle drifts tiltag er, at vi skal udviske plantagepræget så skovens struktur og opbygning på sigt bliver mere naturlig. Denne konvertering er stærkt forceret og på mange måder utraditionel. Naturnær skovdyrkning spiller som værktøj en stor rolle for at opnå det ønskede skovbillede og for at nå visionen om at udvikle Hesselvig Enggård til en af Danmarks bedste jagtejendomme”, fortæller Thomas Steen Mikkelsen.
Det oplæg fik Thomas lejlighed til at uddybe under eftermiddagens ekskursion; men vi startede dagen indendørs med oplæg ud fra forskellige vinkler på vildtforvaltning og relationen til skovdyrkning og skader på træerne.
Læs også artiklen: Kan man jage for lidt?
Erfaringer med samforvaltning
Forsker Hans Peter Hansen har med sin samfundsfaglige baggrund gennem de sidste 30 år fulgt de konflikter, der er fulgt i kølvandet på den eksponentielt voksende bestand af kron- og dåvildt i Danmark. Han har fulgt de sidste 25 års fejlslagne forsøg på at nå til enighed om en national forvaltningsplan for begge arter.
Hans Peter fortalte om vigtige erfaringer fra deltagelse i en række forsøg med samforvaltning.
Tal med hinanden - ikke om hinanden
Hans Peter har fra sit arbejde lært, at grundlæggende principper om at involvere alle, som gerne vil involveres i arbejdet med samforvaltning er vigtige. Og så gentog han nogle gange i løbet af dagen, at vi i grupperingerne i arbejdet skal øve os på at tale med hinanden og ikke om hinanden - det kan forebygge konflikter.
Hans anbefalinger til det fortsatte arbejde med en forvaltningsplan fordeler sig til de 3 elementer:
- Strukturer (målrettet dataindsamling, nationale rammer og incitamenter til samarbejde og adfærdsændring, sikring af rummelighed),
- Læring (styrket grunduddannelse, læringskultur, lokal inddragelse i dataindsamling)
- Kommunikation (vejledninger, facilitering, konflikthåndtering, dokumentation, evaluering).
Skal vi forvalte ud fra dyrenes eller menneskenes ønske?
Privat rådgiver i natur- og vildtforvaltning Jacob Nørgaard har gennem mange år arbejdet med en form for naturnær vildtforvaltning på Julianelyst, og er i dag selvstændig. Jacob arbejder ud fra fokus på naturlig adfærd, levesteder, sammenhænge og kontinuitet gennem samarbejde på tværs af driftsgrene, landskaber og naturtyper.
Han indledte med at sige, at store forandringer starter med personlige erkendelser, stort mod og handlekraft:
”I skal høre om mine egne personlige erkendelser og erfaringer”.
Og man må sige, at Jacob havde en hel masse observationer om naturlig adfærd blandt jysk kronvildt, han delte med os, samt eksempler på, hvad menneskelig adfærd herunder fodring medfører af ændret og uhensigtsmæssig adfærd hos kronvildtet.
Jacob stillede undervejs i sit oplæg et par gode spørgsmål, som prikkede til den grundlæggende tilgang til vildtforvaltning:
- ”Skal vi i arbejdet med vildtforvaltningen spørge alle parter? – eller alle arter?”
- ”Skal vi forvalte ud fra dyrenes naturlige adfærd og behov? – eller ud fra menneskenes ønsker?”
Hvordan kan man undgå skader på nye planter?
Professor Thomas Nord-Larsen og forsker Ditlev Reventlow fra Københavns Universitet, IGN viste de helt friske resultater fra forsøgsopstillinger med forskellige typer af metoder til afværge af vildtskader på træer i nyplantninger.
Forsøgene er gennemført som en del af LIFE 4Fforest projektet. I alt er der lavet 11 forsøgsopstillinger forskellige steder i Jylland med test af hegning, Trico smøring, kappeplantning og kappesåning.
Læs også artiklen om “Metoder til at mindske vildtskader”
I hver opstilling er der også en kontrolparcel. I forsøget er der indsamlet data for bidskader på topskud og barkskader.
Der er enkelte af forsøgsopstillingerne, som af den ene eller anden grund afviger fra resten; men hovedkonklusionen fra den foreløbige analyse er, at både hegning, Trico smøring og kappeplantning har en signifikant effekt mod bidskader. Hegning, og muligvis også kappeplantning, har en effekt på barkskader. Når data er bearbejdet lidt mere, kommer der en rapport med de endelige resultater.
>> Følg med i LIFE 4Forest nyhedsbrev
Hvordan forvalter Hesselvig Enggård i praksis?
Efter frokost steg vi alle om bord på vogne og kørte i skoven på en tur rundt, som Thomas Mikkelsen stod for.
Thomas havde selvfølgelig valgt ruten ud fra nogle steder, han gerne ville vise os med eksempler på, hvordan de arbejder med at udviske plantagepræget og overgå til forvaltning mod visionen om at skabe en af Danmarks bedste jagtejendomme på hjortevildt.
Han uddybede, at der i skovforvaltningen er mål om at bevare store gamle træer, indbringe mere løv, at der ikke skal være lige linjer og indsyn via lige skovspor. Det betyder blandt andet, at der arbejdes med underplantning med indbringelse af flere arter, plantning på dele af spor for at ændre forløbene væk fra de lige linjer og for at skærme for indsyn fra veje.
De accepterer større tab
Plantning sker med accept af en lidt lavere succesrate som konsekvens af et højt vildttryk, og med ca. halvdelen af douglasplanterne med kappeplantning med sitka. Anvendelsen af tsuga som indblanding affødte en del diskussioner for og imod, og deling af erfaringer med arten. Særlige problemstillinger med en enorm frøpulje med stor overlevelse, som kan være en hindring for at andre arter kan overleve konkurrencen på sigt.
Indblanding af løvtræ er sket i det små i mindre hegn enkelte steder. Der er primært tale om vintereg; men også med andre arter som mirabelle, tjørn, vildæble og andet.
Når hegnet tages ned for tidlig
Vi stoppede et sted, hvor der oprindeligt havde været 2 mindre hegn på hver sin side af et spor; men hvor det ene var taget ned. Det var tydeligt, at det var taget ned for tidligt – der var ikke mange løvtræer tilbage.
Enkelte havde hurtigt fået sit eget hegn for at forsøge at redde dem. Thomas sagde, at han nok ville gøre det anderledes i dag med helt små hegn eller med kappe af tjørn som beskyttelse mod skader fra vildtet.
Fodring er en del af vildtforvaltningen
I forhold til vildtforvaltningen bliver der arbejdet med en fodring, hvor brug af roer stort set er udfaset, og i stedet arbejdes der med wrap af helsæd. Vi stoppede også i ”græsningsdalen”, hvor der var et eksempel på, hvordan de arbejder med fodermarker med udsæd af standard vildtblanding modificeret med tilsætning af lidt andet.
Man bevarer store, gamle hjorte og hinder
Afhængig af årstiden er der mellem 100 og 400 stykker kronvildt, og med et mål om at bevare store, gamle hjorte og hinder, afholdes årligt 2 fællesjagter med et begrænset deltagerantal, hvor der kun må skydes kalve. De sidste par år er der suppleret med jagt på udvalgte hjorte.
Uenigheder og nye overvejelse gav frugtbar debat
Der var masser af udveksling af erfaring, synspunkter på forvaltningsprincipper, på at naturlig adfærd understøttes bedre med mindre lysninger med naturligt fødegrundlag som lyng, og afslutningsvist også diskussioner om, hvad ”god” jagt og ”gode jagtoplevelser” er.
Kunne det være, at en god jagtoplevelse er, når den er baseret på naturlig bæreevne, kendskab til naturlig adfærd og fokus på naturlig køns- og aldersfordeling? – når den er baseret på, hvad samfundet har af krav til vildtforvaltning? Skal ”samfundskontrakten” indgå i overvejelser om, hvordan vi forvalter vildtet, og specielt hvordan vi forvalter i forhold til skoven og ønskerne om en øgning af skovarealet?
Jagtfokus og naturnær skovdrift kan det lade sig gøre
Så svaret på om en stor kronvildt bestand er forenelig med naturnære skovdrift bliver nok et rungende og klart …. måske! På Hesselvig Enggård er der tegn på det; men måske skyldes det fodring, måske den store andel af lysåbne græsarealer? Skovdyrkning har et langt perspektiv, så hvem ved, hvordan det udvikler sig?
Trods forskellige syn på og tilgange til emnet, var der god stemning, kammeratligt drilleri og stor lyst til at deltage aktivt med spørgsmål og deling af erfaringer.
Hvad blev du mest overrasket over i dag?
Jeg spurgte 3 af deltagerne: "Hvad blev du mest overrasket over i dag?”
Casper Pleidrup fra Skovdyrkerne svarede, at han måske ikke var overrasket; men at det var rigtig godt at blive udfordret lidt af Jacob Nørgaard og på hvad god jagt egentlig vil sige.
Bjarke Helms fra SLS svarede, at han var blevet meget overrasket over, at se hvor ødelagt løvtræerne var af vildtet der hvor hegnet var fjernet. Han havde forventet at træerne var store nok til at hegnet kunne fjernes uden at det blev så voldsomt.
Mogens Sonne Hansen fra Naturstyrelsen var overrasket over, hvor få skader der generelt var på træerne i forhold til vildttrykket.