Optager nåletræ mere CO2 end løvtræ?
Artiklen er en del af undervisningsmaterialet om klimasikring.
Træer optager og lagrer CO2 som frigives igen, når træet dør og rådner i naturen eller brændes på varmeværker. Men hvor stor en mængde CO2 er et træ egentlig i stand til at optage, og er der forskel på de forskellige træarters evne til at optage CO2?
Svaret er komplekst for binding af CO2 i træ afhænger bl.a. af træarter, skovens alder og hvilken jordbund skoven vokser på.
Træer optager mere CO2 end de afgiver
Træer har som alle andre grønne planter grønkorn, som driver fotosyntesen og i den proces optager træerne CO2.
Kulstof bindes i veddet
Kulstoffet - C - bindes i træets løv, grene, stamme og rødder i form af cellulose og andre organiske forbindelser. Når træer vokser, optager de på den måde mere CO2 end de afgiver. CO2 bindes i stammens træmasse, som er det, vi kalder for “ved”.
CO2 lager i flere hundrede år
Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, fordi træerne kan binde kulstof i flere hundrede år. Træ kan endda fortsætte lagringen af det CO2, der er optaget, når vi bruger veddet som materialer i bygninger eller møbler.
De fleste andre planter omsætter kulstoffet meget hurtigere, fordi de visner om efteråret og plantedelene nedbrydes, så det kulstof de var bundet frigives som CO2 igen.
Kilde: trae.dk. Læs også undervisningsmaterialet om klimasikring
Hvilke typer skov binder CO2 hurtigst?
En tommelfingerregel siger, at en kubikmeter rent træ i gennemsnit indeholder 1 tons CO2 . I praksis er der dog forskel på træarterne, fordi nogle træarter har et tungt ved og indeholder meget CO2 pr. m3, mens andre har lettere ved og indeholder mindre CO2.
Balsatræ, som man bruger til modelfly har fx ca. 160 kg tørstof pr. m3, mens Azobe, som man bl.a. bruger i havnebyggeri, har ca. 1.120 kg tørstof pr. m3. Bøg har typisk et tørstofindhold 580 kg pr. m3 og rødgran 380 kg tørstof pr. m3.
Udregning af CO2 indhold
Cirka halvdelen af tørstoffet består af kulstof, og når man skal regne ud hvor meget CO2 kulstoffet svarer til, ganger man med 44/12 som svarer til molekylevægten af CO2 i forhold til vægten af kulstofatom.
Således indeholder en kubikmeter bøgetræ 580 kg pr. m3 x 0,5 kg C/kg tørstof x 44/12 = 1063 kg CO2. Tilsvarende indeholder en kubikmeter rødgran træ kun 380 kg pr. m3 x 0,5 kg C/kg tørstof x 44/12 = 697 kg CO2.
Nåletræer vokser hurtigere
Thomas Nord-Larsen er seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, København Universitet, som er partner i LIFE 4Forest.
Han fortæller at de fleste nåletræer vokser hurtigere end løvtræerne. De to mest udbredte træarter i Danmark er rødgran og bøg.
Forskellige træarter vokser forskelligt. Graferne her er fra et forsøg med 9 træarter, hvor du kan se: Højde, diameter, stående vedmasse og totalproduktion over 55 år. Kilde Skoven 8/19
Væksten varierer meget fx efter om skoven vokser på god eller dårlig jord. En almindelig vækst for rødgran er 17 m3/ha/år i gennemsnit over en omdrift. For bøg er den 10 m3/ha/år i gennemsnit over en omdrift. Omdrift er tiden fra tilplantning til afdrift af en bevoksning.
Dette giver en årlig binding på
- 17 m3 * 0,38 t/m3 * 0,5 kgC/kg biomasse * 44/12 = 11,8 tons CO2/ha/år for rødgran.
- 10 m3 * 0,58 t/m3 * 0,5 kgC/kg biomasse * 44/12 = 10,63 tons CO2/ha/år for bøg
Nåletræer (rødgran, sitkagran, kæmpegran etc.) vokser meget hurtigere end de oprindeligt danske løvtræarter, og tallene her viser altså, at i gennemsnit over en omdrift binder rødgran mere CO2 end bøg.
Omdriftstiden er ikke lige lang for de to arter. For rødgran er det typisk 50-70 år, mens den for bøg almindeligvis er over 100 år.
Så en bøgebevoksning binder kulstoffet over en længere periode, og der vil i reglen være mere kulstof bundet i en ældre bøgebevoksning.
I 2022 var den gennemsnitlige kulstofmængde i Danmarks skove:
- rødgranbevoksninger svarende til 232 tons CO2/ha,
- bøgebevoksninger svarende til 482 tons CO2/ha.
CO2 binding afhænger af skovens alder
Det betyder ikke, at bøg binder mere CO2. Det viser, at CO2 bindingen afhænger af træernes alder. Fx vil en 60-årig rødgranbevoksning kunne indeholde mere CO2 end en 60-årig bøgebevoksning. Når tallene ser ud som de gør, skyldes det bl.a. aldersfordelingen. De danske skov har relativt mange gamle bøgebevoksninger og mange unge rødgranbevoksninger. Det betyder at CO2-lageret i skoven er større for bøgeskov end for rødgranskov lige nu.
Jo mere jord med skov, jo mere binding af CO2
I sidste ende er det kompliceret at regne ud hvilke typer af træer, der er bedst til at suge CO2 ud af atmosfæren, men konklusionen er tydelig: Jo mere jord vi dyrker skov på, jo mere CO2 tager vi ud af atmosfæren.
Det afhænger af træets størrelse og dets rumtæthed
På spørgsmålet: “Hvor meget CO2 indeholder et træ?” svarer Thomas Nord-Larsen, at der er stor forskel på, hvor meget det enkelte træ kan indeholde af CO2.
“Mængden afhænger af træets størrelse og dets rumtæthed. Eksempelvis vil en stor rødgran med en diameter i brysthøjde på 50 cm og en højde på 26 m rumme kulstof svarende til ca. 2,6 tons CO2-ækvivalenter. En tilsvarende bøg vil rumme 3,9 tons CO2-ækvivalenter. De største bøgetræer kan dog blive langt større end de største rødgraner og derfor rumme langt mere CO2.”
CO2 lageret følger med i bygninger
Det afgørende er imidlertid ikke kun størrelsen af CO2 lagret i træerne, der står i skoven. Når træerne fældes, fortsætter en del af lageret fordi træet bruges i byggeriet og industrien. Når træ anvendes i en bygning eller i møbler, lagres kulstof bundet i produkterne over meget lang tid og erstatter materialer som stål og beton, der er meget energikrævende at fremstille.
Et andet element er, at udbyttet af gavntræ for bøg er væsentligt lavere, end det er for nåletræ. Gavntræ er det træ, som anvendes til andet end brænde. Det skyldes at store dele af træmassen sidder i kronen på et løvtræ, og det træ kan i dag kun bruges til brændsel. For nåletræet sidder en meget stor andel i den ranke stamme og derfor kan en stor del anvendes til tømmer, som vi bruger i byggeri. Der findes altså et stort potentiale for den grønne omstilling, hvis vi lærer at bruge træet bedre.
Køb et træmøbel og et CO2 lager
Sætter du træmøbler i stuen eller bygger et træhus, så får du et CO2 lager med i købet. Kulstoffet er nemlig bundet, indstil træstolen sendes til småt brændbart på genbrugsstationen .
Biobrændsler erstatter fossile brændsler
Når man brænder træ udledes CO2, men ude i skovene hiver træet over tid den samme mængde CO2 ud af atmosfæren - i det tilfælde er træ CO2 neutralt. Det kræver altså, at det træ, der brændes af, erstattes af et nyt træ i skoven.
Hvis træet erstatter den energi, man henter fra afbrænding af olie, naturgas eller kul, så gavner det også CO2 regnskabet, fordi afbrænding af fossile brændsler samlet leder til en permanent forøgelse af atmosfærens CO2-indhold og derfor bidrager til klimaforandringer.
Brug træet igen og igen - kaskadeprincippet
Ved at bruge træet igen og igen, kan man udskyde afbrænding og dermed holde et lavt klimaaftryk. Hvis træ fra et byggeri genbruges i et nyt byggeri, bliver klimaaftrykket på det nye byggeri lavere. Hvis træet genbruges fx. i spånplader, træpaller eller træuld til isolering, så holder man CO2 længst muligt i træet. Det går under navnet kaskadeprincippet.
Kilde: