Klimasikring
Træer og skove har mange egenskaber, som kan bruges i kampen for et bedre klima. Træer binder CO2 og derfor er træ en vigtig del af CO2 regnskabet. Skove kan beskytte både jorden og grundvandet. Når skoven dyrkes naturnært efterligner man naturens måde at være skov på. For skovejeren er driftsformen, naturnær skovdrift, en måde at dyrke skoven, så den bedre tåler fx storm og tørke og kan derfor være er en mere sikker investering.
Skovene binder CO2 - i meget lang tid
Skov er det mest effektive middel til at tage kulstof ud af atmosfæren. Når træer vokser, binder det luftens CO2 gennem blade og nåle og lagrer det i meget lang tid. Dermed kan skove afhjælpe den massive belastning af klimaet, som gassen kuldioxid - CO2 - udgør.
Dette materiale er skrevet til undervisning i biologi og naturgeografi i gymnasiet
Kernestof biologi
- Biokemiske processer: fotosyntesens overordnede delprocesser, respiration og gæring
- Evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
- Økologi: samspil mellem arter og mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-, N- og P-kredsløb og biodiversitet
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Bestemmelse af populationsstørrelse og af netto- og bruttoproduktion.
Kernestof naturgeografi
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Træ som brændsel og byggemateriale
Skovene omdanner CO2 fra atmosfæren til træ og anden biomasse. Derfor er skoven i sig selv et værdifuldt CO2 lager. Men materialet træ er også et lager, som er en vigtig brik i klimaudfordringer med for meget CO2.
En del af kulstoffet - C - forbliver oplagret i træprodukter mange år efter træet er fældet. Træ kan erstatte fossile brændstoffer og materialer baseret på fossile råstoffer, og træ bruger ofte mindre energi i produktion og byggeri end fx stål, aluminium og beton.
Skove har også væsentlig betydning for biodiversiteten. De huser størsteparten af Danmarks landbaserede vilde arter, og det er også i skovene, vi finder de fleste truede arter. Skove beskytter vores grundvand og overfladevand mod tilførsel af pesticider og nitrat, og de spiller en afgørende rolle for kulstofbalancen og den globale opvarmning.
Nationalt skovprogram
I Danmark har vi i mange år haft en strategi for at plante mere skov. For bare 200 år siden var der kun tre procent skov i Danmark. Ifølge den nationale skovstatistik var Danmarks skovareal i den seneste opgørelse (2022) knap 15 procent af Danmarks samlede areal.
MERE INFO: Miljøministeriet har en oversigt over love og politiske initiativer for mere og bedre skov i Danmark
Her har man plantet på mark, der tidligere var landbrug. Målet er at det skal blive til en naturnært drevet skov. Foto. Janne Bavnhøj
Skovloven
Bæredygtig drift af de danske skove er fastlagt som et af formålene i skovloven. Skovloven siger også, at der i offentlig ejede skove skal lægges særlig vægt på at passe på naturen og tage hensyn til landskab, naturhistorie, kulturhistorie og friluftsliv.
Danmark skal have mere skov
I 2002 fik vi det første skovprogram, som blev startskuddet til at statens skov gik over til naturnær skovdrift. Ambitionen er, at skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks areal inden vi skriver år 2100.
I det første skovprogram var målet at få fuld konvertering til naturnær skovdrift i løbet af en trægeneration dvs. 80-100 år, og at de naturnære driftsprincipper implementeres på 25% af statsskovarealet indenfor de første 10 år.
MERE VIDEN Læs en introduktion til naturnær skovdrift.
Balance mellem benyttelse og beskyttelse.
2018 fik vi et nationalt skovprogram for bæredygtig skovforvaltning, - et program som understøtter skovens mange forskellige funktioner.
Målet med skovprogrammet er, at sikre en god balance mellem benyttelse og beskyttelse. Altså, at vi både bruger skoven til friluftsliv, materialer, brændsler m.m. og at vi passer på den, så den bliver ved med at være skov, som kan beskytte grundvandet, sikre biodiversitet og holde til klimaforandringer.
Et af de strategiske pejlemærker i programmet er netop at øge optag og lagre af kulstof i skove og træprodukter gennem bæredygtig drift.
Skove kan reducere nettoudledningen af CO2
Ved at binde CO2 i skove og erstatte materialer, der har større klimabelastning, kan skove og træ bidrage til omstillingen til et samfund uden fossile brændsler og til at reducere nettoudledningerne af CO2.
Lagringen af kulstof i danske skove har i perioden 1990 til 2016 svaret til et årligt nettooptag på 1,4 mio. tons CO2 eller mellem 2 og 3 pct. af Danmarks samlede årlige CO2 -udledning.
Skovene kan også bidrage til at sikre rent drikkevand og giver samtidig læ og skaber variation i landskabet.
I 2022 udledte vi 44 mio. ton CO2-ækvivalenter, når man ser på udledningen inden for Danmarks grænser. Det svarer til 7,5 ton CO2-ækvivalenter pr. indbygger i Danmark.
Hvis vi skal nå målet fra Parisaftalen om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader, så kræver det, at vi reducerer vores CO2-udslip med et ton om året frem mod 2040.
MERE INFO: Danmarks Statistik laver giver tal på vores belastning af klimaet og analyser af hvad der er sket over tid.
En del af FN's verdensmål
Med bæredygtig drift har både nye og eksisterende skove i Danmark potentiale til at bidrage væsentlig til den grønne omstilling, til FN’s verdensmål og Parisaftalen og til det nye danske mål om netto nul udledning senest i 2050. Det er også en del af sigtet med det nye skovprogram.
Siden verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i Rio de Janeiro i 1992 har fremme af bæredygtig skovforvaltning været et centralt tema, både i den internationale skovpolitiske debat og i dansk politik. Fremme af bæredygtig skovdrift indgår i FN’s globale verdensmål og er et centralt element i FN’s strategiske plan for skove for perioden 2017 - 2030.
Hvilke træer klarer krisen?
Skovplanlægning har lange tidshorisonter. Når klimaet ikke kan forudsiges præcist, må man fokusere på at etablere skovøkosystemer med høj tilpasningsevne.
MERE INFO: Miljøstyrelsens portal om klimatilpasning fortæller om de systemer man kan bruge i skovdyrkningen.
Træer skal klare sig over 100 år
Træer har som organismer, der lever meget længe, grundlæggende en relativ høj generel tilpasningsevne til klimaændringer. Det enkelte træ skal kunne klare klimavariation og ekstremer over hundreder af år. Ser man på de enkelte arter, så er der dog nogle, der udviser en relativ begrænset tilpasningsevne, mens andre er kendetegnet ved en stor genetisk variation og tilpasningsevne.
I 1990’erne så man f.eks. rødgraner, som begyndte at tabe nålene. Rødgran er en af de træarter, som man forudser bliver udfordret af klimaforandringer, og den er samtidig en af de mest almindelige nåletræer i de danske skove.
Rødgran er i problemer
De fleste af vore hjemmehørende træarter i Danmark befinder sig tæt på deres nordlige udbredelsesgrænse. Dvs. de kan ikke gro længere nord på, hvor det er koldere.
Den grænse placeres, fordi træerne ikke holder til for lave temperaturer, og der vil de træarter være relativt robuste over for temperaturstigninger mellem 2 til 4 grader. Enkelte arter kan formentlig drage direkte fordel af mindre stigninger i middeltemperaturen, hvis man ser bort fra de andre klimaændringer. Men for rødgran, som med 12 % af skovarealet (2022) er en af Danmarks mest udbredte træarter, er temperaturstigningerne meget problematiske.
Generelt er nåletræerne de mest udsatte i Danmark.
Bogen “Danmarks nye Skove” af Jørgen Nimb Larsen og Jørgen Bo Larsen har skabt en liste over, hvordan de mest almindelige danske træarter forventes at håndtere klimaforandringer.
Kilde: Danmarks nye skove
Større variation - bedre klimasikring
I den traditionelle skovdrift har man oftest kun haft én træart - også kaldet monokultur - og det har gjort skovene ustabile både overfor klimapåvirkninger som tørke og vind, men også overfor angreb af sygdomme.
Naturnær skovdrift er en måde at dyrke på, som gør skoven mere modstandsdygtig over for klimaforandringer som storme og tørke. Man planter typisk over 5 forskellige træarter, hvoraf en eller to er hovedtræart og dem, man satser på, skal blive til tømmer. Hvis en træart bliver svækket, kan en anden tage over.
MERE INFO: Læs introduktion til naturnær skovdrift
Man fælder aldrig hele skoven, men stræber efter såkaldt "closed cover", dvs. man forsøger konstant at træernes kroner dækker arealet. Det sikrer det milde og fugtige skovklima, som skovtræer trives i.
Den lukkede skovstruktur gør også skoven bedre modstår storme og andre klimapåvirkninger. Skulle der komme en storm, er det ofte de største træer, stormen fælder. Underetagen vil så få lys og straks gå igang med genopbygning og lukke skoven til igen. Blanding af flere arter sikrer, at der er noget at vælge mellem, fx kan tørke gå mere ud over visse arter og så kan andre vokse sig store i stedet.
Substitution
Træ som byggemateriale
Globalt står byggeriet for omkring 39% af de samlede klimapåvirkninger, hvoraf ca. 28% stammer fra bygningens drift, og ca. 11% stammer fra forbruget af materialer til nybyggeri. Hidtil har indsatsen for at reducere klimapåvirkningen fra bygninger primært været koncentreret om at nedbringe udledninger fra driften af bygningen. Forskning offentliggjort af FN’s Klimapanel viser dog, at det er nødvendigt at reducere enhver form for klimabelastning markant over de næste ti år, for at forhindre en temperaturstigning på over 1,5 grader.
Træ som biobrændsel
Træ er en de første energikilder, mennesker har anvendt, og træ bruges stadig til opvarmning af private hjem. Flis og træpiller er derimod en nyere udskæring af træet. Der bruges en del træpiller i mindre, private pillefyr, men træpillerne anvendes også på kraftværkerne til kommerciel produktion af varme og el.
En grund til at det er interessant at erstatte de fossile brændsler med biomasse, er at biomasse er CO2-neutral, når den er dyrket bæredygtigt. Det kan fx. være træ fra naturnær dyrket skov, fordi skoven ikke fældes på en gang og altid vil være skov. Hvis biobrændsler importeres langvejs fra og fra skove, som ikke er bæredygtige eller ikke bliver til skov igen, er CO2 regnskabet ikke neutralt.
MERE VIDEN: Læs en analyse af problemerne med at importere biobrændsler, der ikke kommer fra bæredygtigt dyrkede skove.
CO2 neutral betyder at den mængde CO2, der udledes når halm eller træ brændes, svarer til den mængde CO2, der er blevet optaget i planten ved fotosyntesen.
Ud over den fordel man får i CO2-regnskabet, er det en fordel, at der bruges forskellige typer brændsel i energiproduktionssystemet. Det giver mulighed for at vælge det billigste brændsel og samtidig sikre at forsyningssikkerheden er intakt.
MERE VIDEN: Eksperimentarium har skrevet om biobrændsler til kraftvarmeværker og hvordan CO
Et eksempel på skovrejsning og CO2 binding
Vi har tegnet en tidslinje på 120 år, fordi tidshorisonten for skove er lang. Rejser man skov på bar mark, tager det typisk 50-60 år, så har man et stabilt økosystem med skov. Efter ca. 120 år er skovøkosystemet helt færdigt.
SKOVREJSNING AF EN NATURNÆR SKOV
Et eksempel, hvor vi rejser en helt ny nåleskov ved at plante 6 forskellige træarter.
Lærk plantet for at lave spor
De første år vokser de 6 træarter side om side - men de vokser ikke lige hurtigt. Lærk overhaler de andre og lærken er kun plantet for at lave spor, der senere skal bruges af skovningsmaskiner.
Efter 25 år kan man begynde at høste træ. Man tager træ ud til energi - typisk brænde eller flis, og man fælder udvalgte træer for at sikre den rigtige blanding af træarterne i den skov, der står tilbage.
Allerede efter 35 år kan man høste træet til byggeri. Tømmer i små dimensioner kan tages ud. Skoven vokser sig endnu større og når den er 50-60 år er skoven et økosystem, der fornyer sig selv.
Efter 50-60 år høster man træer efter måldiameter dvs. at træet skal have en fastsat diameter målt i brysthøjde før det fældes.
Træerne plukkes nu ud af skoven løbende - fx hvert 5 år. Det er tømmer, som vi bruger i huse og møbler og det bidrager positivt til CO2 regnskabet, fordi vi dermed binder CO2 i meget lang tid.
Men ikke alle træer fældes, når de har måldiameteren. Man lader altid nogle meget gamle træer stå tilbage. De er frøkilder, som sikrer, at skoven sår sig selv. Gamle træer sikrer levesteder for mange af de organismer, som bidrager til biodiversitet såsom svampe og insekter.
Efter 120 år er økosystemet helt færdigt og ideelt set vil skoven altid være skov og skovejeren vil høste træerne efterhånden, som de bliver modne til hugst. Nye træer kommer frem, hvor der kommer lys i skovbunden efter fældede træer.
Hvor meget CO2 bindes, når man rejser en skov efter naturnære principper
Eksemplet her er en nåleskov, som bl.a. er interessant, fordi nåletræ binder dobbelt så meget CO2 som løvskov.
Forskellige træarter optager og lagrer forskellige mængder CO2. Mængden afhænger af træets størrelse og dets rumtæthed. Nåletræer vokser som regel hurtigere end løvtræer og optager dermed hurtigere CO2. Til gengæld kan løvtræer blive meget store og en del ældre end nåletræer. Løvtræer, som for eksempel eg og bøg, optager og binder dermed CO2 i længere tid.
MERE INFO: Læs teksten om at forskellige træarter optager og lagrer forskellige mængder CO2.
Datamateriale til at beregne CO2 effekten
LIFE 4Forest har stillet materiale til rådighed, hvor man kan se, hvor meget CO2, der bindes i træet og i møbler over tid og fx beregne hvor meget skov, vi skal plante for at kompensere for danskeres CO2 udledning.
Vi har hentet tal fra de tabeller og bøger, som har tal for hvor mange m3 træ, der står på et areal. Der er også tal for hvor meget CO2, der er bundet i de byggerier, træ bruges i. Når træet skæres op er det kun en del, som lander i byggematerialer - det kan kaldes for skæreudbytte. Rest-træet bruges typisk som biobrændsel.
Der er data for
- Hvor meget vedmasse skoven producerer
- Hvor mange penge man kan få for træet
- Hvor meget CO2 der bindes i skoven