Introduktion til naturnær skovdrift

En naturnært drevet skov med douglasgran som hovedtræart. Foto Janne Bavnhøj

Når du tænker på en skov med nåletræer, hvad ser du så for dig? 

Ser du lange lige rækker af træer i samme alder, hvor skovbunden kun er dækket af mos og nåle? Eller ser du en skov med forskellige træer i forskellige størrelser, hvor gamle og unge træer giver plads til andre planter, insekter og svampe?

Mere modstandsdygtig over for klimaforandringer

Naturnær skovdrift er en måde at dyrke på, som gør skoven mere modstandsdygtig over for klimaforandringer. Skoven er mere bæredygtig end traditionel skov - både biologisk og økonomisk. Den producerer træ, som vi kan bruge i møbler og byggeri. Resttræet kan bruges i varmeværker, som alternativ til fossile brændsler. Samtidig får vi skov, der bidrager til rent grundvand og mangfoldigt friluftsliv. Forskere i LIFE 4Forest er ved at undersøge om driftsformen også giver mere biodiversitet Og nåletræ binder dobbelt så meget CO2 som løvskov. 

MERE VIDEN:Læs også artiklen: Optager nåletræ mere co2 end løvtræ

Sådan skaber man en skov efter naturnære principper

Her får du forklaringen på, hvordan naturnære principper i nåleskov kan etablere et selvkørende økosystem, som efter en skovgeneration både har stabil produktion af træ, stabil økonomi og mere natur.

Et eksempel, hvor vi rejser en helt ny nåleskov ved at plante 6 forskellige træarter.

Mange træarter - én hovedtræart

En eller to af arterne vil typisk være hovedtræarter. Det er dem, man satser på at kunne tage ud til tømmer, som kan bruges i byggeri. Her er douglasgran hovedtræart og den er et godt eksempel på, hvorfor blanding er godt. Douglas-gran vælter let i storm op til den er 50 år. Derfor er det vigtigt at den plantes i en blanding med andre træarter.

Lærk plantet for at lave spor

De første år vokser de 6 træarter side om side - men de vokser ikke lige hurtigt. Lærk overhaler de andre og lærken er kun plantet for at lave spor, der senere skal bruges af skovningsmaskiner.

Efter 25 år kan man begynde at høste træ. Man tager træ ud til energi - typisk brænde eller flis, og man fælder udvalgte træer for at sikre den rigtige blanding af træarterne i den skov, der står tilbage. 

Allerede efter 35 år kan man høste træet til byggeri. Tømmer i små dimensioner kan tages ud. Skoven vokser sig endnu større og når den er 50-60 år er skoven et økosystem, der fornyer sig selv.

Efter 50-60 år høster man træer efter måldiameter dvs. at træet skal have en fastsat diameter målt i brysthøjde før det fældes.

Træerne høstes nu ud af skoven løbende - fx hvert 5 år. Det er tømmer, som vi bruger i huse og møbler, og det bidrager positivt til CO2 regnskabet, fordi vi dermed binder CO2 i meget lang tid. 

MERE VIDEN: Læs undervisningsmateriale om klimasikring

Gamle træer bliver stående

Men ikke alle træer fældes, når de har måldiameteren. Man lader altid nogle meget gamle træer stå tilbage. De er frøkilder, som sikrer, at skoven sår sig selv. Gamle træer sikrer levesteder for mange af de organismer, som bidrager til biodiversitet såsom svampe og insekter.

Man stræber efter såkaldt "closed cover", dvs man forsøger konstant at træernes kroner dækker arealet. Det sikrer det milde og fugtige skovklima, som skovtræer trives i. Den lukkede skovstruktur gør også skoven bedre modstår storme og andre klimapåvirkninger. Skulle der komme en storm er det ofte de største træer, stormen fælder og underetagen vil så få lys og straks gå igang med genopbygning og lukke skoven til igen.  Blanding af flere arter sikrer, at der er noget at vælge mellem, fx kan tørke gå mere ud over visse arter og så kan andre vokse sig store i stedet.

Løbende overskud fra skoven

Fra nu kan skovejere altså høste træ med et løbende overskud. Modsat den traditionelle skov, hvor han skal vente til alle træerne, når den store tømmerstørrelse og fældes på én gang efter ca. 40-70 år og det forudsætter at storme eller tørke ikke når at lægge træerne ned undervejs. I den traditionelle skovdrift begynder man forfra med en stor udgift til plantning. I den naturnære skovdrift sår skoven sig selv, til gengæld er der lidt udgifter i at udpege og fælde de svage træer og sikre den rigtige blanding af arterne.

I princippet er den naturnære skov nu et økosystem, der altid vil være skov med træ i forskellige aldre.

Hvis du går en tur i skoven, vil du opleve, at den har flere forskellige udtryk i. Der er mange etager af træer og flere forskellige planter og dyr, der lever side om side i den mangfoldige skov. Hvad du ikke kan se er at grundvandet under skoven er sikret og træerne står bedre fast i storme og modstår tørke bedre. 

Det er en god investering både for skovejeren, der kan tage tømmer ud løbende og for naturen og skovgæsten, der får bedre plads.