Typer af skov i Danmark

Artiklen er en del af undervisningsmaterialet om klimasikring og materialet om skoven som økosystem. 

Danmarks skove er meget forskellige, fra granskove på heden, over bøgeskove på Sjællands fede muld til urørt skov på ved Tystrup Sø. De har forskellige historier og de er sammensat meget forskelligt. Der er fx meget stor forskel på deres betydning som levested for dyr og mennesker.

Naturnær skovdrift er en relativ ny måde at dyrke skoven, der populært sagt placerer sig et sted imellem urørt skov og traditionel skovdrift. LIFE 4Forest er et 8-årigt EU projekt, der skal gøre os klogere på naturnær skovdrift.

Men uanset type har skove mange funktioner

• Skoven fjerner CO2 fra atmosfæren og kan bidrage til at mindske drivhuseffekten 
• Skoven kan levere træ til byggeri, møbler mm
• Skovrejsning kan sikre grundvandet
• Skov rummer forskellige levesteder (habitater) for planter, dyr og svampe
• Skove har en rekreativ værdi for mennesker.

Definition på en skov

Kort fortalt er en skov et plantesamfund af træer, hvis kroner helt eller omtrent når hinanden. Der er typisk en række krav til størrelse og udstrækning, før man opfatter et område med træer som en skov. 

Mindre arealer med træer danner i mange tilfælde ikke basis for en skov på længere sigt. Det kræver, at der er tilstrækkelig beskyttelse mod udtørring fra vejr og vind, så skoven kan udvikles og det er der typisk ikke. Ofte vil et skovøkosystem ikke være til stede, og den flora og fauna, som hører hjemme i en skov, indfinder sig ikke. 

Større end en halv hektar

I skovlovs-sammenhænge har man ofte ikke betragtet et areal som skov, hvis det er under ½ hektar eller under 20 meter bredt. Ser man ud i landskabet, kan en skov godt være mindre end ½ hektar og så virke som en skov i landskabet. Mange skove kan godt virke biologisk velfungerende under ½ hektar, hvis altså skoven ligger beskyttet i landskabet. 

Så det korte af det lange er, at der i dansk sammenhæng er ikke en fast grænse for hvornår en skov er en skov. 

Økosystemet skov

Men har et areal de karakteristika, der er for økosystemet skov, så kalder vi det for skov. 

Det betyder, at der skal være træer. Der er et kronetag, som er sammensat af grene, blade og kroner fra de øverste træer, som er der hvor optagelse af CO2 primært finder sted. Der er en underetage under kronetaget, som kan være små træer eller buske, der bidrager til variation og biodiversitet. Der er en skovbund, der typisk er dækket af blade, grene, planter og forskellige svampe og jordbundsorganismer er til stede. I skovbunden nedbrydes materiale, som kan recirkulere næringsstoffer. Der kan være døde træer, som enten ligger eller står, og de giver plads og levesteder for fx insekter, svampe og dyr. Søer, vandløb, moser og andre våde områder er vigtige ynglepladser for insekter, fisk og padder.  I jorden er rødder og mykorrhiza med til at forsyne træer og planter med næringsstoffer. Skovbrynet er skovens kant, der giver læ og beskytter den bagvedliggende skov.

MERE VIDEN: Læs LIFE 4Forest undervisningsmateriale om skoven som økosystem.

FAO’s definition

FN´s Føde- og Landbrugsorganisation (FAO) har en mere klar definition på skov: 

Et areal på mindst 0,5 hektar, som er bevokset med træer, der kan blive over 5 meter, og hvor kronen af træerne dækker mindst 10 procent af arealet. 

De 10 procent kronedække er især relevante for, at man kan karakterisere et åbent savannelandskab med få spredte store træer som skov for eksempel i Afrika.

MERE VIDEN: Læs mere om hegn, skovbryn, skovholm, blandingsskov m.vm. på Naturstyrelsen

Hvor stor en del af Danmark er skov?

I Danmark er omkring 15 % af hele landets areal dækket af skov. Heraf er:

• 34 % rene nåleskove.
• 44 % rene løvskove.
• 11 % blandede løv- og nåleskove.
• 5 % juletræer og pyntegrønt.
• 4 % midlertidigt ubevoksede arealer eller ubevoksede arealer der indgår i skovdriften, fx veje.
  (2022)

Løvtræ udgør 54 %, mens nåletræ udgør 36 %. Andelen af løvtræ er størst i landets østlige egne, mens nåletræerne dominerer i de vestlige egne. Den mest almindelige træart på landsplan er rødgran med 15 % af skovarealet, herefter kommer bøg med 14 % af skovarealet 

MERE INFO: Se Dansk Skovforenings opsummering af skovstatistikkerner :

Skovstatistikken er i mange år lavet af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. De giver en årlig status og beskriver udviklingen i de danske skove.

Kilde: IGN

Urørt skov

Urørt skov er som begrebet antyder en skov, hvor skovdriften er ophørt med det formål at give naturen de bedste vilkår. Det er en vildtvoksende skov, der primært passer sig selv til fordel for planter, dyr og svampe.

En skov er i princippet urørt den dag, man stopper træproduktionen. Ofte er skoven ikke helt urørt, fordi processen fra produktionsskov til urørt skov går stærkere med en hjælpende hånd. Man hjælper typisk med at skabe mere lys til skovbunden, fjerne bestemte ikke hjemmehørende træarter og øge den naturlige vandstand i skoven. 

Man kan opleve urørt skov flere steder i Danmark. Der er ikke skove, som er helt upåvirket af mennesker, men der findes nogle få urørte skove, som har passet sig selv meget længe. Det er eksempelvis Draved Skov, Bolderslev Skov, Velling Skov, Suserup Skov og Orkanskoven i Almindingen.

Læs mere om urørt skov

Natur- og biodiversitetspakken

I 2020 indgik man en ny politisk aftale, Natur- og biodiversitetspakken, som skal give mere urørt skov i Danmark. Politikernes målsætning er, at der er 75.000 hektar urørt skov inden 2024. Arealet svarer til ca. 13 % af Danmarks skovareal eller 1,7 % af Danmarks samlede areal. Med Natur- og biodiversitetspakken blev 888 millioner kroner øremærket til beskyttelse af biodiversitet i Danmark, bl.a. gennem udlægningen af den urørte skov. 

Læs om natur- og biodiversitetspakken

Ingen urskov i Danmark

I Danmark har vi ikke noget uberørt naturskov eller urskov, som man også kalder det. Men vi har forskellige former for naturskov.

Naturskov

Urørt skov kan også være en naturskov skov. I Danmark anvendes begrebet naturskov ofte i bred forstand om skov med et højt såkaldt naturindhold. En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov. 

Naturskov kan være skov hvor træerne genetisk stammer fra træer, der naturligt er indvandret til voksestedet f.eks. lind, eg, elm, ask, birk, rød-el, bævreasp, røn, kristtorn, avnbøg, navr og bøg. 

En urskov er således også en naturskov, men hvis urskoven fældes, og en ny skov vokser op af sig selv, er der ikke længere tale om urskov, selv om træerne måske bliver flere hundrede år gamle. Men skoven er stadig en naturskov. Man bruger begrebet naturskov om skove, der er for menneskepåvirkede til, at skoven kan kaldes for urskov.

Suserup Skov er naturskov, og den har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet.

Miljøministeriet definerede i sin ‘Strategi for de danske naturskove’ (1994) naturskov som skov, hvor alle træer er selvsåede og således direkte efterkommere af træerne fra den oprindelige skov på stedet. 

MERE INFO: Find mere viden om naturskov på lex.dk og Skoven i skolen

Naturnær skovdrift

Naturnær skovdrift er en måde at dyrke skoven på, hvor formålet er at producere træ, men måden man gør det på, efterligner naturens måde at være skov på.  Man satser på flere træarter og den naturnære skovdrift bygger på principperne om at træerne sår sig selv (naturlig foryngelse), der er mange træarter i forskellige aldre inden for et mindre areal. Man dræner ikke, og man bearbejder ikke jorden i naturnært drevne skove.

En eller to af arterne vil typisk være hovedtræarter. Det er dem, man satser på at kunne tage ud til tømmer, som kan bruges i byggeri eller til møbler. Man fælder aldrig alle træerne på en gang, men høster løbende - fx hvert 5 år. Det gør man typisk efter måldiameter dvs. at træet skal have en fastsat diameter målt i brysthøjde før det fældes. 

Men ikke alle træer fældes, når de har måldiameteren. Man lader altid nogle meget gamle træer stå tilbage. De er frøkilder, som sikrer, at skoven sår sig selv. Gamle træer sikrer levesteder for mange af de organismer, som bidrager til biodiversitet såsom svampe og insekter.

Her er et eksempel på en skov, som er i gang med at konvertere - gå over til naturnær skovdrift. Der er nye planter på vej, som er frø fra de store træer. Der er træer i flere aldre og flere forskellige træarter. Foto: Janne Bavnhøj

Man fælder aldrig hele bevoksningen, som man gør i traditionelt skovdift, men stræber efter såkaldt "closed cover", dvs man forsøger konstant at træernes kroner dækker arealet. Det sikrer det milde og fugtige skovklima, som skovtræer trives i. Den lukkede skovstruktur gør også, at skoven bedre modstår storme og andre klimapåvirkninger. Skulle der komme en storm er det ofte de største træer, stormen fælder og underetagen vil så få lys og straks gå igang med genopbygning og lukke skoven til igen.  Blanding af flere arter sikrer, at der er noget at vælge mellem, fx kan tørke gå mere ud over visse arter og så kan andre vokse sig store i stedet.

Læs mere om naturnær skovdrift

Naturstyrelsens skovarealer drives efter naturnære principper. Den naturnære drift af statsskovene blev besluttet i 2002 i Det nationale Skovprogram og igangsat i statsskovene fra 2005. Enkelte private skovejere startede med naturnære principper endnu tidligere.

Traditionel skovdrift 

Ligesom naturnær skovdrift, er målet med traditionel skovdrift at producere træ. Det er det skovbillede som de fleste kender - fordi produktionsskovene udgør omkring 95 procent af Danmarks samlede skovareal. Man kender dem fx som en bøgeskov med høje stammer - søjlehallen - eller en nåleskov med lange lige rækker af grantræer.

Det handler om at forvalte og pleje skoven, så den producerer træ, der kan bruges til byggeri og møbler, men så den også er til størst mulig nytte for skovejeren. Det kan betyde at bidrage til ejeres skovens herlighed, økonomi, biodiversitet og jagt. 

I en traditionelt drevet skov er den typisk delt ind i mindre enheder, som kaldes bevoksninger. Man dyrker skoven med én hovedtræart for hver bevoksning, og det er også den, der lægger navn til skoven. Granskov og bøgeskov er de mest almindelige i Danmark. Når målet er at optimere produktionen er det bedst, at alle træer er af samme art, og at de er lige gamle i de enkelte bevoksninger.. 

Man dyrker skov for at sikre de bedste træer gode vilkår for at vokse. De bedste træer er dem, der kan skæres op i de bedste trækvaliteter. Når træerne er nået en størrelse, hvor det kan omsættes, så fældes alle træer og man begynder forfra ved at plante nye træer.

Svage træer og andre træer end hovedtræarten fjernes, og er der større våde områder i skoven drænes jorden. Denne type skov rummer langt færre arter end naturskovene, fordi de er langt mere ensartede.

Film om traditionel skovdrift

Hededanmark rådgiver skovejere i at dyrke skoven og de har klippet en 90 sekunders film, der viser året i en traditionel drevet skov.

Private og offentlige skov

I alt er der knap 24.000 skovejendomme i Danmark. Størsteparten af danske skove ejes enten af private lodsejere eller af staten, forvaltet af Naturstyrelsen. 

• 76 % er privatskov
• 17 % er statsskov
• 5 % er andre offentlige institutioner
• 2 % er ejerformen ukendt

De i alt ca. 110.000 ha statslige skove, under Naturstyrelsen, forvaltes enten som naturnationalpark, urørt skov eller efter principperne om naturnær skovdrift.  Læs mere på Naturstyrelsen.dk

Mange private skove er enten medlem af Dansk Skovforening, Hedeselskabet eller Skovdyrkerne, der rådgiver skovejeren i at dyrke skoven. Alle tre organisationer er partnere i projektet LIFE 4Forest

Mere om danske skov

Danmarks Skovstatistik holder øje med skovene og Dansk Skovforening har opsummeret statistikken på Dansk skovforening.

Naturstyrelsen har svaret på en næsten endeløs række af spørgsmål om træer og skove. Læs mere på Naturstyrelsen.

Center for Makroøkologi, Evolution og Klima har skrevet undervisningsmateriale om Biodiversitet i danske skove.