Skoven som økosystem

Træer i økosystemet

Skove er værdifulde økosystemer, der rummer en særligt stor mangfoldighed af dyr, svampe og planter. “Øko”- kommer via latin “oeco”- fra græsk “oikos” og det betyder “hus”. System kommer af  “systema” og betyder “et sammensat hele”.

Ordet økosystem beskriver et sammensat miljø i naturen, der huser både de levende organismer og de ikke-levende elementer, fx organisk materiale, jord, mineraler, vand, luft og alle kemiske og fysiske faktorer.

Et økosystem er altså et afgrænset område i naturen, hvor der sker et samspil mellem de levende organismer og deres omgivende miljø. I en skov er træer den dominerende og definerende del af økosystemet.

Mange levesteder

Skoven består af mange forskellige levesteder (habitater), og det er en af årsagerne til skovens mangfoldighed af dyr og planter og de mange forskellige fødekæder, man kan finde i skov.

Klimaet i skoven er sammenlignet med det åbne land mere stabilt og derfor også en vigtig brik i både biodiversitet og klimasikring. I skoven er der mange områder med læ, og dyr kan dermed finde ly for nedbør og vind. Skoven er samtidig skyggefuld og har et mere fugtigt klima. Temperaturen svinger heller ikke så meget. Der er køligt om dagen og lunt om natten.

MERE INFO: Læs også LIFE 4Forests artikel om skov og klimasikring.

I skoven er der åer, små vandløb, vådområder, lysninger og andre levesteder, som gør, at der kan leve mange forskellige arter. Når det handler om særligt svampe og insekter, er disse repræsenteret i stort antal i skovene.

Økosystemer kan afgrænses på mange niveauer. Jorden kan betragtes som ét stort økosystem. En naturtype som skov kan også ses som et økosystem, der kan rumme andre eller dele af andre økosystemer.

Skovene er dét økologiske system, hvor forskelligheden af arter - det vi også kalder biodiversiteten - anses for at være størst.  Danmark er oprindelig et skovland, og det betyder, at mange af vores arter gennem flere hundrede år er tilpasset skoven som naturtype. Skovene er altså fyldt med liv og energi. 

MERE VIDEN: Vil du læse mere om skovens økosystem, biodiversitet og om energikæder, så besøg Skoven i Skolen artikel om  Skoven - fyldt med liv og energi

Skovtyper

Danmarks skove er meget forskellige, fra granskove på den jyske hede, over bøgeskove på Sjællands fede muld til urørt skov ved Tystrup sø. De har forskellige historier, og de er sammensat meget forskelligt. Der er fx meget stor forskel på deres betydning som levested for dyr og mennesker.

I Danmark er der inden for de sidste 30 år sket meget i måden, vi dyrker skov på. I 2004-2005 kom en handlingsplan for overgangen til naturnær skovdrift i statsskovene og større fokus på klima og biodiversitet har betydet, at også mange private skovejere i højere grad dyrker skov med flere træarter og mere naturlig foryngelse af skoven. Dvs. man planter ikke træer, men træerne spreder selv frø, som bliver til nye træer.

Skove under forvandling

Mange skove er altså under forvandling. Men fordi skove tager sig god tid til at udvikles, kan de i lange perioder se anderledes ud end det mål, der er sat for dem. Ofte vil man hjælpe naturen til at blive den type af skov, vi har besluttet, den skal være.

For at gå over til en naturnær skovdrift, vil skoven med kun en træart skulle konverteres til at have træer i flere aldre i den samme bevoksning. For en ensartet granskov kan det tage  over 60 år at skabe den forandring. Så det kan tage noget tid før det skovbillede, man stræber efter, indfinder sig.

Skovdrift producerer træ

Skovdrift dækker typisk over begreberne skovforvaltning, skovbrug og skovdyrkning. I den traditionelle skovdrift er hovedformålet at producere træ. I de private skove handler det ofte om at forvalte og pleje skoven til størst mulig nytte for en skovejer. Det er typisk indtjening, der har højeste prioritet, men også elementer som skovens herlighedsværdi, biodiversitet og jagt er i spil.

Naturnær skovdrift en skovdrift med flere funktioner

Naturnær skovdrift er en relativ ny måde at dyrke skoven, der populært sagt placerer sig et sted imellem urørt skov og traditionel skovdrift. Målet er også at producere træ - et bæredygtigt materiale. Men i naturnær skovdrift dyrker man også skoven for at sikre en mere varieret, stabil og klimasikker skov, der også ser ud til at gavne biodiversitet, landskabelige forhold, grundvand og meget mere. 

Den naturnære skovdrift bygger på principperne om naturlig selvforyngelse, som betyder at træerne sår frø, som bliver nye træer - modsat traditionel skovdrift, hvor nye træer plantes. I naturnær skovdrift er der mange træarter i forskellige aldre inden for et mindre areal. Man stræber efter at minimere jordbearbejdning, man undgår dræning og forsøger i højere grad at udnytte de naturlige processer.

MERE VIDEN: Læs om definition af skov og hvilke typer af skov og skovdyrkning, der findes i Danmark.

Træarter

Når skoven skal producere træ, skal skovdyrkeren tage stilling til hvilke arter, der er hovedtræarter og hvilke, der er hjælpetræarter. 

Hovedtræarten er den, man satser på at tage ud til møbel- eller byggemateriale. Det er den man over 60-120 år arbejder på får en god størrelse og form, som kan sælges og bruges i for eksempel byggeri. Det er typisk den træart, som også lægger navn til skovtypen. Bøgeskov, granskov, fyrreskov osv.

I den naturnære skovdrift har man mange træarter på det samme areal, fordi det gør skoven stabil. Men man har stadig en hovedtræart.

MERE INFO:  I artiklen om klimasikring finder du et eksempel på skovrejsning efter naturnære principper hvor kæmpegran eller Douglasgran, som er dens navn i skovbruget, er hovedtræart.

Hjemmehørende 

I debatten om natur er arternes status som hjemmehørende eller ikke hjemmehørende ofte et emne, der optager sindene. 

70-80 arter af træer og buske kan kaldes naturligt hjemmehørende i Danmark. Der er tale om arter, der naturligt indvandrede efter sidste istid. Disse arter har gennem årtusinder tilpasset sig de forskellige lande og landsdeles jordbund og klima. De hjemmehørende træer og buske har en betydning for variationen i vort dyreliv, der er større end den, de nyindførte arter har.

MERE VIDEN: Find en liste over de mest almindelige hjemmehørende træ og buske i Danmark på.

I naturnær skovdrift kombinerer man hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter. Man bruger hjemmehørende, fordi de trives godt og har en betydning for variationen i  dyrelivet, der er større end den, de nyindførte arter har. Man bruger ikke-hjemmehørende arter, fordi de har vist sig at trives godt og producerer godt træ.

Nåletræsarter, som er hjemmehørende i Danmark, er kun skovfyr. I skovbruget er ikke hjemmehørende nåletræarter altså mest dominerende. Europæiske arter som rødgran, lærk og almindelig ædelgran er de mest udbredte. Nord Vest-amerikanske arter som grandis, sitkagran, tsuga, douglasgran mfl. bruges også. De amerikanske arter har vist sig at tilpasse sig godt til vores klima, og arterne har været her i DK i 100-200 år.  

Klimaforandringerne skaber nye vilkår

Klimaforandringer skaber nogle nye vilkår for, hvordan man dyrker skoven. Flere storme og mere tørke ændrer betingelserne for træer og planter.  

De traditionelle ensaldrende træbevoksninger med én type træart har vist sig, at have nogle ulemper i forhold til skovenes stabilitet over for bl.a. storme, sygdomsangreb, biodiversitet, klimaændringer mv. Den naturnære skovdrift kan være en skovdyrkningsform, der kan skabe mere stabile skove og dermed minimere store skovarealer væltet i storm og ødelagt af sygdomsangreb, samt forbedre skovens vilkår i en fremtid med ukendte klimaforandringer.

Fredskov

Man har i rigtig mange år vidst, at skoven har stor værdi både som økosystem og som producent af bæredygtigt materiale. Derfor har man politisk indført en lov, der sikrer at skoven beskyttes.

Fredskovspligten blev indført for over 200 år siden for at sikre Danmarks forsyning med træ, efter at næsten al skov i landet var blevet ryddet.

Fredskovspligt: En gang skov, altid skov

Begrebet fredskov dækker over et skovområde og areal, der er udstukket til altid at være skov, og som er beskyttet mod rydning, overudnyttelse, forhugning, kreaturgræsning m.v. I en fredskov må op til 10 % af arealet bruges til andet end træer. Essensen af fredskov er, at der plantes eller sås nye træer, hvis der fældes træer. Det er med til at sikre vedvarende skovdække. Fredskov betyder, at der inden for 10 år skal være en bevoksning på vej, der kan udvikle sig til højstammet skov.

Næsten alle skove i Danmark er underlagt fredskovspligt og det betyder at økosystemet skal bevares. Et område, der har fredskovspligt, skal altid være skov. 

Langt den største del af de danske private skove og alle offentlige skove er fredskovspligtige. 15 procent af Danmarks landareal er dækket af skov, og der er en politisk ambition om at forøge skovarealet op til 20-25 procent.

MERE VIDEN:  Vil du vide mere om fredsskovspligt, så læs klimaskovfondens artikel om "Ny skov skal være skov for evigt".

Fredskovspligten siger ikke noget om, hvordan skoven forvaltes, den siger bare, at økosystemet “skov” skal bevares.

Skovrejsning - succession

Etablering af økosystemet skov tager rigtig lang tid. Typisk går der over 60 år, fra man planter træer på en landbrugsmark, til man har et økosystem, man kan kalde for skov.

Succession er udviklingen af et økosystem og det indebærer, at økosystemets sammensætning ændrer sig over tid. Økosystemet kan på den måde gradvist ændre sig til en helt anden type økosystem. F.eks. kan en landbrugsmark over tid ændre sig til en skov.

Sådan rejser man en skov

I LIFE 4Forest projektet er der rejst en del skov på landbrugsjord. Her kan du se, hvordan en mark ser ud et år efter, man har plantet træer. Vi er på besøg i Addit Skov ved Salten Langsø i Jylland.

Succession opstår i to forskellige sammenhænge:

• Primær succession: Et nyt økosystem udvikler sig løbende gennem nogle bestemte stadier.
• Sekundær succession: Et eksisterende økosystem udvikler sig efter en forstyrrelse.

Naturnær skovdrift er sekundær succession både, når det handler om skovrejsning og konvertering fra traditionel til naturnær drift. Skovrejsning er den mest tydelige forstyrrelse af et landskab, fordi man planter træer, der i sidste ende skal forandre jorden fra landbrugsland til skov. I konvertering af skov til naturnær skovdrift er forstyrrelsen at forandre sammensætningen af træarter og aldre. 

En naturnær drevet skov tager tid

I naturnær skovdrift stræber man mod, at skovarealet konstant er dækket af træernes kroner.  Det sikrer det milde og fugtige skovklima, som skovtræer trives i. Den lukkede skovstruktur med flere etager og træarter i alle aldre gør også, at skoven bedre modstår klimapåvirkninger, som fx storme og tørke. 

Ved skovrejsning tager det typisk 35 år, før arealet er dækket af trækroner. Og det er meget afhængigt af jordbunden, hvilke træarter der er plantet, og hvordan klimaet har været dengang, man plantede skoven..

Et skovøkosystem vil typisk være selvforyngende inden for 60-120 år. Dvs. der sørger skoven selv for frøtræer kaster, frø som bliver til nye træer. Det sker i de lysåbninger, der opstår, når et træ fældes eller falder i en storm.