På gratis kursus i naturnær skovdrift
Vi ringede til ham nogle dage inden kurset og spurgte, hvad han forventede. Han så frem til for første gang at møde videnskabeligt funderet viden.
“Debatten om naturnær skovdrift har været velsignet med dygtige forstfolk, der synes og mener meget, og med viden som måske mest af alt har karakter af forhåbninger. Nu glæder jeg mig til at høre, hvad forskerne har hentet af viden, som vi kan handle på.” siger Daniel med et smil i stemmen.
Han glæder sig nemlig også til at møde kendte ansigter og fagfæller, som altid er gode for en munter meningsudveksling om skoven og dens dyrkning.
En af Danmarks større skovforvaltere
Daniel forvalter sammen med godsinspektør og skovfoged Jens Chr. Dahl et areal 4500 ha, som består af Løvenholm Gods og tilknyttede ejendomme/kunder. Daniel er uddannet Skov- og landskabsingeniør og har været på Løvenholm siden 2017.
Indbudt af Københavns Universitet og Naturstyrelsen Himmerland
Københavns Universitet arrangerede kurset i regi af LIFE 4Forest. Det var med skovprofessor Thomas Nord-Larsen og adjunkt Ditlev Reventlow i spidsen, som bød på en dag med teori og en dag med praksis. Skovfoged ved Naturstyrelsen Himmerland, Erik Dalsgaard fortalte om tanker og principper i naturnær skovdrift.
Kurset kom omkring emner som fx erfaringer med konvertering, skovudviklingstyper, træartsvalg, økonomi og udfordringer.
Stadig skeptisk, men nysgerrig
Da vi ringer igen efter kurset, er Daniel’s skepsis intakt.
Det største problem er efter hans mening, at konverteringsfasen fra et velkendt og gennemprøvet mosaik-skovbrug mod et naturnært dyrkningssystem ofte er forceret. Og der er betydelig usikkerhed om, hvorvidt det langsigtede mål vil bringe både “guld og grønne skove”.
Daniel fortsætter: “Når konverteringsfasen forceres bruges ofte meget dyre skovbrugsmæssige greb: hulboringer, små indplantninger, hegn, såninger osv. Læg dertil forøget risiko for stormfald pga. skærmstilling og hård hugst, forlænget omdriftsalder pga. skærmens opretholdelse og til sidst den formentlig afledte forringede kvalitet af træprodukterne både i skærmen og i foryngelsen.“
Hvor stor er investeringen?
“Alle de tiltag kan selvfølgelig betragtes som en investering, man som skovdyrker/skovejer er villig til at påtage sig for at ende et andet sted end det klassiske mosaik-skovbrug. Men hvor stor er investeringen man påtager sig? Og kan det efterfølgende naturnære dyrkningssystem (som opnås efter 1-2 trægenerationer) konkurrere økonomisk, kvalitativt og økologisk med det velkendte mosaik-skovbrug? De data er få og LIFE-projektet er et lille skridt på vejen til at besvare nogle af de mange spørgsmål.” konkluderer Daniel.
>>LÆS OGSÅ: Kan naturnær skovdrift betale sig?
Nye data og nye kurser
De næste kurser vil inkludere yderligere ny data, lover Ditlev Reventlow. KU forventer at udbyde kurserne i foråret 2026 - (abonnér på nyhedsbrevet for at få besked, når de er i kalenderen).
Efterlyser empiri
Daniel efterlyser også modeller for skærmstilling baseret på videnskabelige data, som kan sige noget om offeromkostninger. Altså hvilken værdi man mister ved at lade hugstmodne træer stå. De træer som man normalt ville tage ud i renafdrift. For det koster noget at lade træ stå som frøkilder og oparbejdningsomkostningerne er højere end i et mosaik-system.
>>LÆS OGSÅ: Forstå naturnær skovdrift på 3 minutter
Projektet er i gang med at indsamle mere data på omkostninger til skovning. Derfor burde det være muligt inden for den nærmeste fremtid at lave de første beregninger på økonomi i skærmstilling kontra renafdrift. Dog indtil videre uden eventuelle forskelle i udkørselsomkostninger. Skovforskerne ved, at der er efterspørgsel efter værktøjer til planlægning af den naturnære driftsform, så udviklingen af modeller fortsætter.
Der er allerede skrevet en modelsamling for naturnær skovrejsning.
Når Daniel Hintz yderst til højre i billede har lagt armene over kors, er det ikke kun for at hvile armene, men også fordi der endnu ikke er svar på de teoretiske udfordringer med skærmstillingen. Her står deltagerne i (martelloskopet i Rold Skov). Foto: Juliane Garth-Grüner.
Erfaringerne er kun fra en fjerdedel skov generation
Vi har +200 års erfaring med traditionelt mosaik-skovbrug, men kun 30 års danske erfaringer med naturnær skovdrift. Det svarer til ca. ¼ trægeneration. Derfor har Daniel også forståelse for, at svarene endnu ikke er præcise. Han dyrker skoven, som det giver bedst mening og med den viden, der er til rådighed i dag.
Han uddyber: “Jeg benytter gerne alle værktøjer i værktøjskassen, hvor det giver mening - også de værktøjer som ofte forbindes med naturnær skovdyrkning. Jeg udnytter spontan naturforyngelse, planlagte selvforyngelser eller plukhugst på svært tilgængelige arealer eller når skoven er nær en by. Stramme dogmer tjener i min optik ikke skoven - derfor søger jeg altid ny viden og lytter til andres erfaringer. Kurset har været givende på det punkt!”
LIFE 4Forest er et godt skridt i retning af mere evidensbaseret information og Daniel håber at LIFE 4Forest kun er begyndelsen på at indsamle viden og erfaring med naturnær skovdrift - for den behøves! .
>> LÆS OGSÅ: Hvad er naturnær skovdrift
Bevar nysgerrigheden
Daniel mener, det er vigtigt at deltage og lytte:
“Det er, når vi lytter og går i dialog, vi bliver klogere.
Vores eksisterende viden har brug for jævnlige virkelighedstjek og det er kurser som dette et rigtig godt bud på. Der er skabt værdifuld viden og ny viden på vej. “
Det er vigtigt at være åben for ny viden og Daniel opfordrer andre skovforvaltere til at gå med og bevare nysgerrigheden - og en portion sund skepsis!
>>FØLG MED. Få den nyeste viden - abonner på nyhedsbrevet
Ny viden er netop formålet med LIFE 4Forest. De 21 partnere, som omfatter en række private skovbrug, rådgivere inden for skovbrug, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Naturstyrelsen og Schleswig-Holsteinisches Landesforsten har siden 2020 arbejdet på at belyse barrierer og samle eksisterende og ny viden om naturnær skovdrift. Projektet slutter i 2028.
>>LÆS MERE: Om LIFE 4Forest
En foregangsmand for douglasgran
Det er ikke tilfældigt at fællesbillede for kursusdeltagerne blev taget foran en af Danmarks mægtigste graner.
Forstrådens gran
Det var Hans Jürgen Hansen som fik titlen Forstråd i 1857. Han var den første skovrider på Buderupholm Gods. Som mange andre godser gik Buderupholm fallit under landbrugskrisen i 1820'erne. I 1826 måtte staten overtage godset, fordi det ikke kunne betale sine skatter.
I 1839 ansatte man den første skovrider for den nye statsskov, Hans Jürgen Hansen, som nåede at gøre tjeneste næsten 50 år på stedet (1839-86). Han var en af de første, der plantede douglasgran til Danmark.
Sagnet vil vide, at Forstråden gran blev plantet til minde om hans elskede islandske hest, som han red rundt på, når han skulle bese sit ansvarsområde. Når forstråden red til byen for at stille sin tørst, lyder rygtet at hesten selv kunne finde hjem, hvis han ikke selv kunne give den retning!
Da Hans Jürgen Hansen døde i 1887, døde hesten kort efter - om det var af sorg over at miste sin ejer vides ikke med sikkerhed. Men man ved at hesten blev begravet på det, der dengang var åben hede, og på graven plantede skovrider Hintz en douglasgran til minde om Forstråd Hansen.
Netop douglas er en af de dominerende træarter i det naturnære skovsystem, så hvem ved, om man om 120 år vil se tilbage på kurset som en del af et nybrud.
>>LÆS OGSÅ: Tyskerne viser vejen til naturnær skovdrift