Simone Staudt Vollmond er til dagligt fagpolitisk konsulent i DM Bio, som er et fagligt fællesskab i DM - fagforening. Hun ville med ud i skoven for at blive klogere på naturnær skovdrift i praksis og møde det, som mange af DM Bios medlemmer sidder i til hverdag. Vi fik lov til at gå i hælene på Simone i Harrested Skov på Stiftelsen Sorø Akademi og spurgte efter ekskursionen, hvad hun tog med sig.
Ekskursionen i Harrested Skov gjorde et særligt indtryk, fordi den viste spændingsfeltet mellem produktion og naturhensyn. Også spændingsfeltet mellem et EU projekt til mange millioner og målemetoder for biodiversitet, der benytter en gul, blå og hvid plastiktallerken fandt Simone forunderligt og dejligt jordnært.
Vi finder ny viden om biodiversitet
En af satsningerne i LIFE 4Forest er at skabe ny viden om biodiversitet i forbindelse med overgangen til naturnær skovdrift. Det sker gennem systematisk monitorering.
"I forhold til biodiversitet er LIFE 4Forest, det projekt, jeg har været med til, der har indsamlet aller mest data om biodiversitet" siger David Bille Byriel, Postdoc ved sektion for Skov- og Landskabsøkologi på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som er en af partnere i LIFE4Forest.
Han arbejder med biodiversitet og naturforvaltning og er en af de drivende kræfter i LIFE 4Forests målinger.
På ekskursionens andet stop demonstrerede han de metoder, man har udviklet for at måle biodiversiteten i naturnær nåleskov versus traditionelt drevet nåleskov. Han viftede bl.a. med fangstnet og viste de farvede tallerkner, der har til formål at indsamle bestøvende insekter.
Fangstnet og plastikkopper
Svinger man et fangstnet i 10 minutter i et område som på billedet, fanger man både insekter, der lever i planterne og dem, der hviler i vegetationen. Forskerne har været ude to gange i alle plots, og der bliver efterfølgende analyseret vha. DNA og morfologi for at bestemme arter.
En anden metode til indsamling af jordaktive invertebrater er en kop og en tallerken. Koppen graver man simpelthen ned i jorden og hælder væske i. Insekter kommer kravlende forbi og dumper ned i væsken, hvor de bliver fanget.
>> Læs også artikel om måling af biodiversitet
DNA prøver i jord
En anden metode er DNA-indsamling fra jordprøver. “Vi har taget ni prøver i hvert plot med et jordbor, slået ned med en hammer under sterile forhold. Derefter har vi taget et lille jordskrab med en kniv for at indsamle DNA fra både jordsvampe og jordinvertebrater”, fortæller David.
Fugle logger
På udvalgte steder har man installeret udstyr til fugle- og flagermusregistrering - en lille boks, der registrerer og optager deres stemmer. Udstyret aktiveres typisk ved solopgang samt i aftentimerne og om natten for at registrere flagermus. Det er en metode, som er mere uafhængig af fx vejr, end ved at sende ornitologer ud. Der er kendte udfordringer med metoden, som bl.a. er at den måler uden for prøveområdet og at fuglegenkendelse ikke er 100 % sikker. Til gengæld er det lettere at skalere metoden.
Biodiversitetsindikatorer
Ud over at indsamle biodiversitetsdata, så søger projektet også at indsamle biodiversitetsindikatorer for nåleskov. I samarbejde med forskningsprojektet INNO4EST, udvikler forskerne indikator-variable baseret på feltmålinger. De kan forudsige potentiel biodiversitet, og ambitionen er, at de indikator-variable, man kommer frem til, simpelt og effektivt kan implementeres af skovejere.
6 bevoksninger med nåleskov
Deltagerne fik med egne øjne set 6 forskellige bevoksninger, hvoraf én er med i data biodiversitets-indsamlingen, mens resten minder om de bevoksninger, som er med. LIFE 4Forest indsamler biodiversitets indikatorer (f.eks. dødt ved) i knap 200 forskellige bevoksninger i alt, og på en delmængde af disse måles der så rent faktisk biodiversitet (f.eks. antal mosarter).
De kategorier af nåleskov ift. biodiversitet man undersøger er:
- Hjemmehørende i Sydsverige (Rødgran)
- Europæiske nåletræ (fx.ædelgran, nordmannsgran)
- Oversøiske træarter (fx.douglasgran)
Juletræsplantage bliver til naturnær skov
Første stop førte gruppen ind i en bevoksning - nordmannsgran plantet i 1970 uden underplantning - det mange vil forbinde med en mørk og artsfattig nåleskov. Kameraet afslører, at lysmængden i skovbunden er lav. Det er en såkaldt reference bevoksning.
Som Simone bemærker i filmen er kontrasten slående, da deltagerne går ud i en bevoksning, som er under konvertering. Det er også en tidligere juletræsplantage - nordmannsgran fra 1970 - men her konverteres til naturnær drift gennem underplantning. Ditlev Reventlow bemærker, at den kraftige lysning nok skyldes kombination med stormfald. Så hårdt vil man næppe tynde i en normal konvertering.
Simone noterer, at der ikke overraskende er tydeligt flere plantearter i den lysåbne skov og at det må forventes også at give flere andre arter.
>> Se også Baseline studie med liste over konverteringsmodellen
Ung grandis og gammel rødgran
Næste to stop var en sammenligning mellem en ung grandis plantet efter stormfaldet i 1986 og en gammel rødgran fra 1960.
Det element bliver en del af den rapport, som Ditlev og David skriver om biodiversitet i slutningen af 2025, og den kommer nok til at byde på overraskelser.
>> Følg med på LinkedIn
>> LIFE4Forest Nyhedsbrev
Fra den unge gran gik deltagerne over i gammel rødgran fra 1960. I forbindelse med stormfald er der dannet en lysbrønd, og man så har indplantet grandis og douglasgran i gappet. En af udfordringerne her er, at lysstillingen har givet ørnebregner et forspring. Så kan det være svært at få etableret nye træarter.
Følg resultaterne
Resultaterne kommer i slutningen af 2025.
Følg med på LinkedIn og i LIFE 4Forest nyhedsbrev
Se også undervisningsforløb om Biodiversitet og naturnær skovdrift: